Alt igen ved det gamle, næsten.
Heldigvis lykkes det for solen at trænge igennem skyerne en enkelt gang imellem for en kort bemærkning; for fugtigt gråvejr lærer jeg aldrig at sætte pris på. Så hellere en omgang frost. Den eneste og meget minimale fordel, jeg kan komme på, er, at man lærer at bruge øjnene meget mere flittigt, hvis man vil følge med i, hvad der sker i haven, end når solen oplyser den. Lige uden for køkkenvinduet står en sarcococca/kødbær, som har masser af bær i forskellige nuancer, samtidig med at de uanselige blomster er ved at lægge an til blomstring. Juleroser står på spring til at springe ud. Frøstande fra kæmpelilje/cardiocrinum. På den lave har de åbnet sig og drysset frø, mens den to meter høje stadigvæk står strunk. Der kom et enkelt solstrejf i dag, som ramte frøstandene på fladaks/ chasmanthium latifolium. Starslægtningen uncinia rubra Everflame gløder uden hjælp fra solen. Rhapsody in Blue, anemone obtusiloba Pradesh, hvid peberbusk, aster ...