hortofilia

gøgeurt - dactylorhiza x grandis blackthorne strain  - skolebørnene har fået sommerferie, solen skinner, det har regnet, og planterne trives så godt, at haveejeren er nødt til finde saksen frem for at  holde dem i ave. Kort sagt: en herlig tid! De seneste to tre år har vi ikke besøgt ret mange haver. Det giver ellers altid masser af inspiration, og det gælder også et besøg, vi for nogle år siden gjorde på Asperupgård på Fyn med et utal af spændende træer. Et af dem var robinia viscosa, et forholdsvis lille træ, som der nu står et blomstrende eksemplar af på vores gårdsplads. Den skal ikke plantes, hvor det blæser, men er ellers robust og har allerede leveret den første frøplante. Slyngplanten tropaeolum speciosum ville invadere hele surbundsbedet, hvis den fik lov. I år har den kastet sin kærlighed på en rhododendron med de flotteste grå nye blade. Martagonliljer og de første mandstro understreger, at højsommeren venter lige om hjørnet. Et par roser til sidst, først Hot Chocol...

Og juli måned plejer at være liljetid og tyder også på at blive det i år på trods af det usædvanlige sommervejr. Lankon forsvandt for mig sidste år, så i år er den plantet i en høj krukke og ser ud til at trives med det. Lilium formosanum pricei har derimod overvintret ude, men på et veldrænet og lunt plantested. Den korte stængel er helt efter bogen og skyldes ikke tørken. Tørken kæmper vi vist ellers allesammen med, og det kan sommetider undre, når man ser, hvilke planter der lider, og hvilke planter der klarer sig ok. I skovhaven er den gamle kurvebregne temmelig medtaget, mens den store hosta Empress Wu ser uberørt ud bare to meter væk, selvom den blev omplantet i efteråret. Frances Williams og den hvide astilbe ser også upåvirkede ud. En bonus ved tørken er, at de store græsser i sensommerbedet ikke har vokset vildt og blodigt i år, så vi stadigvæk kan færdes på stierne. Det var umuligt sidste år. De sentblomstrende veronicastrum er dem,  d...

Hvad er mon dette? Er det mon en trold, eller er det en fortvivlet landmand fra Salling, der anråber vejrguderne om tørvejr, eller er det et udgået kirsebærtræ iført humle? I dagens anledning viser jeg en Princess Diana blomst, selvom jeg i grunden synes, medierne går lidt amok i sentimentalitet. Søren har lovet at lavere et højere stativ til princessen til vinter, så hun ikke behøver at slænge sig henover naboplanterne Det er også cyclamentid - og nøgen jomfru tid. Billedet her skal vise den indre bøgehæk, som Søren har studset igen, bag ved det gamle staudebed. Det pynter med den stramme baggrund, især de to buer var blevet lådne. Bedet er efterhånden ikke et staudebed, men et "mixed border", hvor der også indgår træer og buske. Her er det hortensiaen Love You Kiss, der danner en buket sammen med en asters (frikartii 'mönch'). Hvis man ved det, kan man ganske svagt skimte slyngrosen St. Swithun i baggrunden. Den udmærker sig ved at v...

Jeg ved det udmærket - røde blomster er kontroversielle for nogle mennesker; men personligt er jeg helt  vild med denne røde farve, som balancerer på grænsen til det orange, fordi den har en del gult mikset op i farven. Samtidig er der tilsat et diskret skvæt sort, og baggrunden dannes naturligvis af den grønne komplementærfarve, noget der giver ekstra liv til den røde farve. Planterne er fra venstre med uret: dahlia Ann Breckenfelder, tropaeolum speciosum, rosa Troika, crocosmia mas. Lucifer. Derimod er de meget mørke farver, hvor det røde element fylder meget mindre, uhyre populære, har jeg indtryk af. Her indgår i højere grad den blå farve, ligesom sort er brugt  mere flittigt. Planter: DahliaVerrones obsidian, lægekvæsurt/ sanguisorba officinalis foran kæmpeærenpris/veronicastrum, daglilje/ hemerocallis American Revolution, heuchera obsidian. Mørke dahliablade som baggrund for  den rustrødeHelenium 'Moerheim Beauty' giver næsten en neongrøn effekt til stilk...

I weekenden tog vi på familieudflugt  til øen  Fur, først og fremmest for at se et yderst sjældent guldfund, som en af vores bekendte har gjort på en mark ikke ret langt herfra. Fur Museum kalder det   Grønning Guldet , og det er virkelig imponerende i sin lidenhed. Et pudsigt sammentræf er det, at den lykkelige guldfinder er identisk med den stenhugger, som har skabt figuren af Rødstensmanden, der står uden for museet.  Ifølge sagnet bor han under Rødsten, hvor han har gemt en masse guld, nok til at dække hele Rødsten, hvilket han ynder at gøre ved fuldmåne. Ellers er Fur især kendt for sit moler (mo-clay eller diatomite clay  på engelsk), der gemmer på et utal af fossiler, og som også sælges i form af kattegrus. De medbragte hamre blev svunget af både store og små med stor ihærdighed, og nogle få, små fossiler blev da også fundet.. Vejret var gråt i gråt, alligevel håber jeg, at man kan skelne den typiske lagdeling af moleret. I ...