hortofilia

 Uden egentligt at have bestemt det, har jeg fået for vane at udgive et indlæg om søndagen; men i morgen skal vi til konfirmation, og på søndag får vi gæster, så indlægget er rykket frem til i dag. Jeg starter med surbundsplanter. Plettet gøgeurt/dactylorhiza maculata står i nærheden af rhododendron  campylogynum black med de sjove klokkeformede blomster. Det er også heromkring de blå valmuesøstre holder til, nenlig i et bed i skyggen på nordsiden af stuehuset, som ikke tørrer ud. Det er morsomt at se, hvordan blomsten grangiveligt ligner krøllet silke, når den lige er sprunget ud, hvorefter stoffet glatter sig mere ud. Rhododendron yakushimanum koichiro wada har vi både som krukkeplante og udplantet i et bed. Jeg foretrækker 100% blomsterne i krukkeplanten frem for de fuldt udsprungne, hvide blomster i bedplanten. Desværre kan jeg ikke abstrahere fra, hvor omstændeligt det er at fjerne de visne blomster og frøstande, når de er afblomstrede. Hvis vi skal have flere rhododendro...

20 mm regn er vi oppe på at have fået i den forløbne uge, og det har virkelig frisket haven op. Alligevel ser jeg frem til endnu en portion i den kommende uge. Så kan den nyerhvervede og selvoprullende vandslange holde endnu en pause.  I dag starter jeg indlægget med to meget forskellige klematis. Den første, Madame le Coultre, står i surbundsbedet, hvor dens opgave er at skabe noget variation fra de temmelig kompakte rhododendronbuske. I år gad jeg ikke fjerne dens visne blade, men ventede, til de var blevet helt møre. Så skulle der ikke mange dask til at få dem til at falde til jorden. Den anden klematis er en ganske lille staudeklematis, nemlig clematis coactilis, som i USA, hvor den stammer fra, er kendt som hvidhåret læderblomst. Bloggen kan oplyse, at den blev anskaffet i 2016, og i år er det første år, hvor man kan sige, at den har en regulær blomstring. Tidligere år er det kun blevet til en enkelt eller højst to blomster. De er ellers ekstremt nuttede.   Her et godt st...