Opslag

Viser opslag med etiketten troldnød

blomsterporno?

Billede
Ja, måske. Nøgne jomfruer i forskellige variationer. Den ternede agrippinum nederst til venstre er lidt medtaget. Udsalgsvare fra sidste år, himlens syv sønner, er begyndt at blomstre. Blomsterne og stilkene er fine, men vækstformen er jeg ikke vild med - hverken busk eller træ og vege grene. Spændende hvordan den udvikler sig. Troldnød havde også en uharmonisk vækst i starten, men er nu efter diskret beskæring ved at tage sig godt ud, især når bladene fanger aftensolen. Den enkle ensian står på regnvandstønden lige i øjenhøjde. Den fyldte er plantet ud i det nye orkidebedbed - jeg krydser fingre for, at den kan lide at bo der. Heuchera brownies blomstrer overdådigt i år. Den er virkelig flot. Det gamle hyldetræ skulle lige op i stort format.

lidt snyd er det vel

Billede
når man køber en flot plante og stolt viser billeder af den her på bloggen; men det gør jeg alligevel i dag. Helleborus har jeg altid haft en svaghed for, så helleborus x ericsmithii pink frost kom med hjem forleden dag, selvom Søren har tvivl om dens hårdførhed. Blomsterne er smukke nu og har desuden samme egenskab som f.eks. nogle hortensier, at de bliver mere og mere pink, jo ældre de bliver. Desuden er det en helt fantastisk bladplante. I forvejen har vi krydsningen sternii  som har overlevet efterhånden mange vintre, selvom den ikke går for at være helt hårdfør. Sidste år investerede jeg i  x ericsmithii Bob´s best herunder især pga bladene. Bladplanten herunder er også en helleborusart, nemlig multifidus. Faktisk ved jeg ikke, hvordan evt blomster ser ud  (sikkert limegrønne)- jeg faldt for bladformen. Helt uden snyd er de næste hybrider - den første er fra  selvsåede  frøplanter, og den blommefarvede har stået på sin vokse...

Intet nyt

Billede
på havefronten. Vi havde glædet os til at skulle nyde vores ganske flotte troldnød i blomst; men pga de nærgående rådyr, som spankulerer rundt i haven om natten, er den pakket ind i grangrene, så man skal helt tæt på for at se blomsterne. Lige ved siden af spottede jeg det intakte skelet fra et jødekirsebær. Den må være sej trods det skrøbelige udseende. Op ad en af længerne står en brogetbladet kristtjørn og lyser op. Inden døre spirer forskellige frø villigt, herunder codonopsis, som jeg sår forskellige sorter af hvert år. Sidste år såede jeg 5 forskellige, hvoraf de 4 spirede godt og nu står ude under sneen - det håber jeg i hvert fald, de gør. Også i år har jeg sået 5 sorter, som allerede har spiret allesammen. På collagen herunder kan man se, hvordan blomsterne gerne skulle komme til at se ud. Med uret fra højre er det viridiflora alba, pilosula, 2 forskellige bud på bhutanica, ovata og bulleyana. En anden, som har spiret, er dianthus knappii, den ene...