hortofilia

Rhododendron Temple Belle  I lørdags var jeg en tur i min gamle have efter planter og kunne ikke lade være med at tage nogle få billeder af nogle af de planter, der blomstrede. De er allesammen veletablerede, og det savner jeg nok lidt her, hvor det meste er nyanlagt.  Schlippenbachii  Viking silver   Det flotteste syn var denne camellia, som startede sin havekarriere for omkring 20 år siden i en krukke, der blev taget ind i drivhuset hver vinter. Da den blev for tung og uhåndterlig, plantede vi den omme i skovhaven, hvor den trives rigtigt fint. Jeg er imponeret over, hvor uskadt den er, i betragtning af den hårde vinter, vi har haft. Vi flyttede 5 camellier med, og de har alle overlevet, selvom de har stået ude hele vinteren. De har mistet en del blade, og den eneste, der blomstrer, er den lyserøde herunder. De andres knopper blev svedne sammen med bladene. Jeg er bare taknemmelig over, at de har overlevet og ser frem til en fin blomstring til næste år. Selv i en n...

 - til jer, der følger med her på bloggen. Det bliver tilsyneladende ikke påsken 2026, jeg kommer til at sidde på terrassen og slikke solskin. Dertil blæser det for meget. Det kunne ellers være hyggelig afslapning oven på at have haft besøg af to dygtige mænd fra Egebjerg Planteskole mandag og tirsdag. De udskiftede først og fremmest hækken mod nord og beskar de to mod syd og vest, men lagde også cirkelterrassen omkring pileparasollen og  støbte jernbuen ved terrassen i beton, så der ingen risiko er for, at den skal blæse omkuld. På det næste billede kan man med en del god vilje lige ane den nye hæk op imod stien. Terrassen ser uhyggeligt bar ud nu; men planen er, at den skal omgives af en runding, der når ud til flisstien og  hovedsageligt kommer til at bestå af løvehale storkenæb, mosebunke og tre søjleenebær i forskellige størrelser. Jeg er dog slet ikke færdig med at planlægge rundingen. Der er flere planter under overvejelse. Det gælder om at  finde balancen mel...

Bortset fra overskriften lader jeg vejret passe sig selv i dette indlæg og starter med billeder af blomstrende træpæoner. Paeonia ostii Yachiyo tsubaki Et surbundsbed i forskellige rosa nuancer og i forskellig grad af udspring. Trillium har vi meget fornøjelse af om foråret. I år har jeg bare ikke  mønstret den energi, det kræver, at tage nogle anstændige billeder af de forskellige.  Mange af dem bøjer jo  blomsterne ned mod jorden. Frueskoen Gisela har efterhånden udviklet sig til en pænt stor gruppe. I ranunkelfamilien er der en del kønne varianter. De har det med at så sig selv for så pludseligt at forsvinde. Denne her er fra sidste år og har tilnavnet aconitifolius. To kæmper: parasolblad/astilboides tabularis og hosta Empress Wu. Storkenæb og bjerghulsvøb/ chaerophyllum hirsutum var roseum lyser godt op i solen. Sensommerbedet med tamarisk i forgrunden og nede ved jorden majrose/rosa pedulina pyrenaicum.  Kanelbusken sinocalycanthus x Hartlage Wine er utrol...

Sådan som planterne myldrer frem, tror jeg nemlig ikke, at jeg kan nøjes med et enkelt påskeindlæg. Vejret i dag er overskyet. Ja, det småregner faktisk, og det lyder, som om fuglene takker for regnen. Igen igen er skovhaven i centrum. Dens udtryk er i konstant forandring - i hvert fald i mine øjne. Jeg lader billederne tale for sig selv, så I må spørge, hvis der er planter, I gerne vil vide noget om. Nogle få stauder og løgplanter: skeletblomst/diphylleia greyi epimedium Wudang Star erythronium Joanna trillium albidum pulsatilla alba

  De seneste dage, ja faktisk siden starten af april, har det ikke kun mindet om forår derude. Det har simpelthen været forår og oven i købet et helt forrygende forår med strålende sol og vindstille.  Jeg tror, der bliver lagt flere år til mit liv, når jeg går en rundtur i sådan et vejr og nyder gensynet med de gode, gamle venner, der myldrer frem og præsenterer blomster og blade på flotteste vis. Jo, paeonia weitchii woodwardii blomstrer ganske rigtigt utroligt tidligt, længe før alle andre pæoner. Den plejer at springe ud i april, men er måske nogle få dage tidligere på færde i år. Pseudotrillium rivale i spaltebedet delte jeg sidste år med en vis bæven. Heldigvis har det bekommet den vel. Trillium kurabayashi er en helt anderledes form for trillium, mere grov og med en ret speciel farveholdning. Den fyldte blodurt er en anden af de gamle venner, som er sprunget ud i det flotte solskinsvejr. Der er flere, der skriver, at bladene kommer efter blomsterne; men jeg oplever nu, a...