Små ting
I dag varmede solen så meget, at det var rigtig hyggelig at vandre rundt og rode i de visne blade for at undersøge, hvad der er på vej af småtterier. Adonisen herunder har blomstret længe, men nu kan man også rigtig nyde det lækre fligede løv. Dens nabo er sølvstenbræk, saxifraga pan. baldensis, hvis løv også er smukt, bare på en helt anden måde. Men jeg er næsten mere spændt på, hvad det er for nogle løg, den er omgivet af. Den næste lille sag er fritillaria pudica, som minsandten har en nydelig blomsterknop. Fordi den ikke er hårdfør har den holdt til under dette lille drivhus, og det har åbenbart bekommet den godt. Denne lille, orangerøde pudderkvast tilhører trådpæonen. 28. marts sidste år var det lige før, den skulle til at springe ud. Surt show. Et kig op i cornus mas. krokus i solskin Meconopsis integrifolia i drivhuset. Jeg kan mærke en blomsterknop i midten - spændende hvilken nuance blomsterne får. Shortia har noget l...