hortofilia

siden jeg sidst tog billeder. Hvorfor ved jeg i grunden ikke, for der er jo motiver en masse her i maj - måske er der faktisk alt for mange motiver, eller også savner jeg et egentligt tema for et nyt indlæg. Nå, hvorom alting er, så starter jeg i dag med årets første udsprungne rose i den opstammede Leonardo da Vinci, som efterhånden har en hel del år på bagen. Den overvintrer i drivhuset, hvor den kickstarter. I spaltebedet blomstrer for tiden denne krybende og hårdføre slægtning til den ikke hårdføre klematis Pixie. Navnet er moonbeam, og selvom den sådan set er hårdfør, vinterdækker jeg den altid med en grangren for at beskytte knopperne mod at blive ødelagt af frost.  Lige oven for står vortemælken euphorbia polychroma bonfire. Vortemælk en en staudefamilie, som virkelig lyser op i majhaven. Herunder er det euphorbia polychroma senior med euphorbia x ascot rainbow i baggrunden.  E. griffithii fireglow er raffineret i aftensolen. Skumblom...

er nærmest blevet det nye plantemantra og helt forståeligt oven på den sommer, vi lige har haft. Det er virkelig interessant at læse om, hvilke planter planteeksperter og andre haveejere anbefaler oven på den tørre sommer; men de fleste af  dem ville simpelthen rådne op i løbet af efteråret og vinteren her i vores lerjord, så sagen er mere kompliceret end som så. la rose de Molinard (Delbard)  Heldigvis kan man finde god information rundt omkring i havelitteraturen. Tilbage i 1987 udgav Lademann tobindsværket Rette Plante - Rette Sted, som er en dansk bearbejdelse af et engelsk værk, og i 2015 udgav Jane Schul tredje udgave af  sin grundige bog Hvilken Plante Hvor. kirengeshona palmata/ månestråle Når jeg læser Schuls oversigt over planter, der trives i lerjord, kan jeg nikke genkendende til næsten dem allesammen. Dog undrer det mig f.eks., at lavendel bliver nævnt, for netop lavendel har jeg haft så mange skuffelser med, at jeg nu udelukkende bruger den so...

- er hård tobak for mange planter, og det er forunderligt at se hver eneste vinter, hvordan f.eks. helleborus og senere tulipaner er i stand til at rette sig op efter at have været stivfrosne. - for slet ikke at nævne de små erantis. Cyclamen coum gør dem kunststykket efter, men ser mere forhutlet ud. Vinteradonis/ adonis amurensis har  i løbet af januar sendt sit fligede løv i vejret. Solen i fredags lokkede flere knopper til at springe ud - i dag i gråvejret er de lukkede igen. På denne årstid dominerer den det lille bed, vi kalder spaltebedet. Vores spaltebed kan overhovedet ikke sammenlignes med de professionelle, men er noget kønnere efter min egen ydmyge mening, fordi det virker mindre konstrueret og stenene mere naturlige. Til gengæld er pladsen ikke udnyttet nær så effektivt. Bedet er to meter langt og godt en meter bredt - der var  simpelthen ikke plads til mere. Vi har brugt egnede flade natursten fundet på mat...

Nye kartofler er et af forårets store lækkerier, og fordi Søren startede dem under plastik, har vi kunnet nyde dem de sidste ti dage. Mere vil have mere. Fodblad dysosma (podophyllum) pleiantha er en  imponerende bladplante, som oven i købet får nogle helt specielle mørkerøde blomster. Alligevel havde jeg håbet på et kæmpeblad mere i år, men må nøjes med et lillebitte et helt nede ved jorden ligesom sidste år.                                             Så er der mere gang i spotty dotty, som også snart springer ud. Den sender nye blade op igennem hele sæsonen og bliver megastor. I vinteren 2012 (eller var det 11?) gik vores clematis montana rubens ud. Det var der vist mange som oplevede den vinter. Efter et år under jorden begyndt den dog at lave små skud, og i år har den blomster ca. 1 meter op. Vi plantede en ny montana ved højre side af jernb...

I går tog Søren fusen på mig, må jeg blankt indrømme. Han pegede op i duetræet og spurgte bekymret, om jeg troede, at de mørke tingester deroppe var snegle, velvidende, at det var de blomster, vi har ventet på i årevis. En anden overraskelse var blomster (hele 3 stk.) på bagsiden af rhododendron aug. electra. En lille, negativ overraskelse var det at opdage, at det gulbladede ahorntræ havde visne grene i centrum. Mon jeg beskærer det forhårdt, fik det mig til at tænke. Årets første meconopsisblomst er cookei med ekstra svaj på stilken.                  Marit  omtaler på sin blog pæonarten mairei, som blomsten her gerne skulle være et eksempel på. Løvet er ret storbladet og bronzeagtigt i udspring, men friskgrønt med tydelige bladnerver nu ved blomstringen. Blomsten minder meget om anomale, som dog ikke blomstrer så tidligt som mairei. Cambessedesii forveksler man derimod ikke med andre pæoner. Desværre f...