hortofilia

Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Anemone pretty lady julia Selinum vallichianum Lilium pardalinum Eurybia divaricata. Skovasters Rudbeckia Henry Eilers Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side.  Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp. Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsbl...

Selvom den store mængde regn har gjort haven så smattet, at man risikerer at skvatte på halen, selv når man færdes  på græsplænen, er den daglige runde en uomgængelig nødvendighed. Jeg må jo holde øje med, at alt skrider planmæssigt frem. Staudepæonen veitchii woodwardii følger jeg nøje; for den plejer at vise sine skinnende, lakrøde knopper allerede her i februar. Den brogetbladede trillium er også som sædvanligt tidligt i gang. Selinum wallichianum, der er en elegant, høj, sensommerblomstrende og insektvenlig skærmplante, står med  sit smukke, fligede løv. Jeg har set hjemmesider, der advarer om, at den kan være sen til at skyde om foråret, men det gælder åbenbart ikke i 2020. Hvis vi får vintervejr, bliver den sikkert tvunget til at starte forfra. Den lille scilla står beskyttet og med et godt dræn i et trug og er derfor langt tidligere til at springe ud end dem, der står i jorden i skovhaven. Cyclamen coum blomstrer ude i haven, mens det i divhuset ...

Natten til fredag havde vi en omgang frost og fredag det fineste solskinsvejr en del af dagen. Her i weekenden er vi så desværre tilbage ved det tunge og overskyede gråvejr. Jeg fik da lige taget et solskinsbillede af præriegræsset med vanddråber og roserne Augusta Luise og Des Quatre Vents.  Ellers har vi haft travlt med at flytte alle de planter ind i drivhuset, som skal overvintre der. De tidligere år har vi pakket dem ind i bobleplast; men efterhånden er der så mange planter og krukker, at vi i år overvejede at fore drivhuset med bobleplast. Vi endte i stedet med at investere i Willabs vinteropbevaringsrum som en enklere løsning. Der var ellers noget hyggeligt, Mumitrold-agtigt over bobleplasten. Her ses det nye hus. Det er uden tvivl tættere end bobleplastindpakningen, og planterne har mere luft omkring sig, så der er mindre risiko for svampeangreb. Skærmblomsten selinum har en lille efterblomstring - jeg kan godt lide, at løv og blomst har samme udtryk. ...