hortofilia

Det lysner derude, og vintergækkerne vrimler frem. Min største prioritet lige nu er at fjerne påskeklokkernes grimme blade, så vi kan nyde synet af de smukke blomster. Når man tager billeder af dem, skal man huske at medbringe et pind eller noget andet, som kan tvinge blomsten til at kigge op mod kameraet. Det skulle jeg lige vænne mig til, kunne jeg mærke. Den første pæonknop kan anes. Vi har mange dorothealiljer, men denne gruppe blomstrer altid længe før de andre. Vores erantis har altid været forsinkede i forhold til andre haver. Efterhånden har de dog  selv  bevæget sig fremad  i retning af solen, og nu  blomstrer de samtidig med andres erantis.  De små gule pletter er en gave i denne graduerede tid. Sedum/stenbræk er vel i grunden en hårdfør staude. Alligevel synes jeg, de nye skud ser ud, som om en omgang frost vil smadre dem totalt.  Camelliaen herover skulle tilhøre en gruppe, som blomstrer tidligt. Det har den aldrig gjort, så den har sikkert være...

Oktober/november plejer at være det tidspunkt, hvor vi flytter de frostsarte krukkeplanter inden døre, og det gælder også 2024. De store kamelier overvejede vi at finde en anden løsning for end den sædvanlige; men de ender alligevel i drivhuset. Dog har vi besluttet ikke at pakke det så voldsomt med planter, som vi plejer. Den sværeste at få anbragt godt er rhododendron sinogrande.De store blade tager nemlig skade, hvis de rører ved noget som helst,  Clematis Freckles, fast beboer i drivhuset, blomstrer allerede, og som sædvanligt har den sendt en blomstrende ranke ud gennem en sprække i vinduet. Sedum sieboldii rådnede i drivhuset sidste vinter, så jeg har investeret i en ny plante til at pynte på stenbænken på gårdspladsen sammen med pelargonierne, som stadigvæk pynter en lille smule. I januar købte jeg en småblomstret kamelia hos den lokale blomsterforretning. Da jeg googlede den i januar, fandt jeg næsten ingen informationer. Senere har jeg haft mere succes og fundet  ud a...

I morgen kan vi stille uret en time tilbage, og for en kort stund vil det være lysere om morgenen. Det sværeste er at vænne sig til, at det bliver tidligt mørkt, og at dagene med et slag bliver korte.  I haven er der nogle træer, der allerede har smidt bladene, andre har endnu ikke skiftet farve eller er midt i processen, og atter andre står med det flotteste efterårsløv, man kan forestille sig.  Til de sidste hører kinesertræet/ koelreuteria paniculata med de store, fligede blade.  sinocalycanthus/ kinesisk voksbus Det mest farvestrålende motiv lige nu er dog glasbærbusken med den lille troldel/ fothergilla i baggrunden.  Nærmest midt imellem står bregnen blechnum spicant. Den udmærker sig ikke ved efterårsfarver, men ved sin skulpturelle fom. Oktobersølvlys kan let forsvinde i alt det efterårsagtige i staudebedet og reddes synsmæssigt af at have stammen på kirsebærtræet som baggrund. Norske og svenske havebloggere har for længst tømt krukkerne med frostsarte plante...

Her ved udgangen af november har vi haft et kortvarigt besøg af frosten. Fuglebadet frøs næsten til is i går, og sidst på aftenen lagde der sig et tyndt lag sne på græsplænen, som dog næsten er forsvundet i dag. Måske får vi frostvejr igen senere i dag, måske ikke. Vinden er i hvert fald hvinende kold. Noget, der skaber hygge i denne tid, er alle de flotte og fantasifulde dekorationer, som nogle mennesker er så ferme til at kreere. Fummelfingret beskriver desværre temmelig godt min egen teknik, men jeg har da trods alt fundet ud af at binde en lille krans af gran og røde bær fra hanesporetjørnen. Rødt og grønt er også farverne i kameliaen Yuletide, hvis navn netop henfører til, at busken blomstrer om julen. Den lille sedum købte jeg for en femmer, da jeg kom forbi blomsterhandleren.  Når man køber planter på rod til krukkerne, er det ligesom en ekstra gevinst, når de kan plantes ud i haven bagefter, og det er denne blågrønne cypres et godt eksempel på. Staudehirse er en let og eleg...

Da jeg for en uge siden viste, hvordan der så ud under vores æbletræer efter stormen Johanne, foreslog  Tina , at vi skulle prøve at lave en slags kunstværk, og jeg svarede, at det havde Søren på en måde allerede gjort i og med, at æblerne på komposten godt kan ligne et æblevandfald eller en æblegletcher. Trods den store mængde nedfaldsæbler er der ingen fare for, at vi ikke kommer til at plukke æbler.  På Belle de Boskop træet hænger der nærmest klaser af æbler i år. For nogle dage siden havde en mand sine five minutes of fame i det lokale fjernsyn, fordi der endelig efter 25 års venten var figner i hans figenbuske.  Det har vi da haft i en del år, og jeg mener også at kunne huske, at jeg har læst det samme på andre blogs. Det skal dog indrømmes, at der er usædvanligt mange i år, og at de er usædvanligt store. Nogle blomstrende stauder Den hvide svalerodsensian/ Gentiana asclepiadea 'Alba' har det mærkeligt nok fint, mens den blå er total...