hortofilia

Dagens indlæg har ikke et egentligt tema udover at være dagsaktuelt, så jeg har kopieret en overskrift, som man ind imellem støder på i forskellige varianter på engelske haveblogs. Det var i øvrigt ret koldt for fingrene at tage billeder i dag, men samtidig stille vejr og solskin. Med andre ord en rigtig fin novembersøndag. Første motiv er tempeltræet/ginkgo biloba iført guldlamé. Berkheya purpurea/ afrikatidsel udsender nogle lange, stikkende blomsterstilke med en smuk blomst for enden. Den hortensia, der får de mørkeste blomster, får også det mørkeste efterårsløv og de mørkeste frøstande. Berberis x admiration sammen med abies koreana ice breaker. Friske dahlieblomster samlet i en collage, så jeg kan holde mig inden for de syv billeder.  Mest for min egen skyld nævner jeg lige navnene: Ann Breckenfelder, happy single wink, star wars, karma choc, classic swan lake, verrone's obsidan. Aster lateriflorus "lady in black" har myriader af små...

Det kan godt føles, som om vi har sprunget over høsten og har taget hul på efteråret. De første to trillebørfulde nedfaldsæbler er allerede blevet kørt på komposten, og den første helleborus blomst har vist sig. Det samme har den første efterårsstenbræk, som jeg mener har det lækre tilnavn "blackberry and apple pie". Cyclamen eller alpevioler er blevet lidt af en dille, og jeg sår frø hvert år.  Det er formentlig ikke muligt at have dem i blomst hele året - der vil nok altid være en sommerpause; men i hvert fald er den nye sæson startet med purpurascens. Og hederifolium - den hvide bliver til et pænt stort tæppe, og den pinke udvikler sølvgrå blade. Lisbeth efterlyser billeder af øjenbæ,og det nærmeste, jeg kan komme det i denne omgang, er dette billede af to fritillarialøg (sewerzovii), som er begyndt at rådne.  Jeg skulle nok have lagt dem til tørre efter blomstringen; men hvem kunne vide, at sommeren ville blive så våd;-)  Nu har jeg i stedet...

- og inden vi ser os om, der det dahlia- og solhattetid. Med Tamburo har vi for en gangs skyld forsøgt os med en kaktusblomstrende dahlia, og foreløbig ser den fin ud. Saxifraga stolonifera er det latinske navn på stueplanten jødeskæg og samtidig navnet på den hårdføre staude herunder. Vi bruger den som bunddække, men blomsterne er også fine.. To sjove frøstande: paraplyplante/ diphylleia og meconopsis horridula Tre solhatte: Hula Dancer, paradoxa og pallida I juni blomstrede denne kæmpeærenpris, som jeg bildte mig ind hed lavendelturm. Det passer bare dårligt med blomstringstidspunktet, så det trorjeg ikke længere. I stedet for er det sandsynligvis lavendelturm, der ses herunder i al sin magt og vælde. Den blomstrer lige nu og er enormt populær hos insekterne. Den tidlige gætter jeg nu på hedder Temptation. Mens jeg har lavet dette indlæg, har Søren Ryge Direkte løbet over skærmen, og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal mene om det.

 - kunne man godt opleve i dag med milde temperaturer og meget diskret regnvejr. Det eneste, der manglede, var solen. Her kommer årets allerførste pæonknop  i veitchii woodwardii. Hele herligheden måler max 4 cm i diameter. På staudefronten begynder der også at ske en lillebitte smule. Her er 3 primulaer, lungeurt, lunaria i knop og pachyphragma macrophyllum, som ikke har noget dansk navn. Den lille iris plejer at gå ud for mig, så det glæder mig at se, at der er endnu flere blomster på vej. Hvad påskeklokkerne angår, er det altid spændende at sammenligne frøplanterne med moderplanten. Ingen af frøplanterne er identisk med moderplanten herover, og indbyrdes er der også forskelle, bl.a. i farven på blomsterknopperne.Den første har rosa knopper og et sart rosa skær på kronbladene, mens den sidstes knopper grøngule, og kronbladene kun er hvide. Til gengæld danner prikkerne et mere regelmæssigt mønster. Nu vi er ved påskeklokkerne, så kommer her en plante,...

Søren har benyttet det fine oktobervejr til at plukke et par kassefulde af Ingrid Marie æbler. De sidder temmelig højt oppe, og jeg skulle ikke nyde noget af at klatre op på den stige. Så imens holdt jeg mig ved jorden og ryddede op i et nærliggende bed, hvor dicentra scandens viste sig at blomstre i fuldt flor.  Roserne remonterer nærmest på skift. I dag er det Augusta Luise og Mozart. Dagliljen blue sheen remonterer også - i en meget afdæmpet version. Et kig til terrassen Dahliaen classic swanlake er elsket af sommerfugle og utrolig frodig. Jeg opdagede for sent, hvor meget den faktisk breder sig, og nu vil jeg knække stilkene, hvis jeg forsøger at binde den op. Høstkrokusserne lyser blåt op  i denne tid. Den gule fætter her ligner også en krokus, men har navnet sternbergia. Saxifraga grisebachii fotograferet ovenfra - ligner grangiveligt siamesiske tvillinger.