frøhøst
colchicum agrippinum Når de første nøgne jomfruer viser sig, er det også ved at være tid til at høste frø fra diverse buske og stauder. Efter en sommer med masser af sol og varme og næsten ingen nedbør er det svært at forudsige, hvordan høsten bliver; men det tegner desværre ikke alt for godt for de planter, jeg plejer at høste frø af, må jeg sige. Pulsatilla, som jeg plejer at så i juli, har ikke udviklet frø, og træpæonen herunder står ganske vist med nogle store, dekorative frøstande; men de par stykker, jeg har åbnet, rummede kun sterile småfrø. Men se nu, hvad der åbenbarede sig i dag, smukke, brune frø😍 Meconopsisfrø plejer jeg at kunne høste store mængder af ; men i år er høsten langt mere beskeden. De fleste af de blå meconopsis er formentlig gået ud; men hvis sommervejret bliver lige sådan til næste år, er det nok også slut med at have meconopsis i haven. Det allermest enkle er at lade planterne så sig selv, og det gør Spotty Dotty gerne...