hortofilia

Heldigvis udvikler planterne deres efterårsfarver i etaper.  Nu, hvor hjertetræet har smidt alle sine blade,  er det kinesertræet/koelreuteria, der dominerer. Det er et meget spinklere træ og har mere farvespil i sine efterårsfarver end hjertetræet.  Acer griseum  Papirbarklønnens farver er vel orange og guldlærkens orangegule, og hos elefantgræsset er det orangegule kombineret med aksenes sart lavendelblå farve. Pseudolarix  Mange stauder er visnet ned. Det gælder dog ikke den lave kæmpeærenpris, som jeg synes står som en gul skulptur. Men der er også stauder, der blomstrer nu. Det gælder impatiens omeiana ice storm, en slægtning til springbalsamin. Og en høststenbræk i dværgformat. Og geranium Roxanne.  Hvad frugt og frø angår, blev der kreeret græskarhoveder i weekenden, og en frøstand fra en snabelkalla er blevet lysende rød. Frøene kan sås friske, mon jeg får det gjort?? Blommefarvet/mørklilla er noget af en yndlingsfarve for mig. Måske er det en remin...

Allerede i november 2012 lagde vores belle de boskop æbletræ sig om på siden efter en intens  regnvejrsperiode; men Søren formåede at rejse det op igen, og ved hjælp af et støtteben har det overlevet lige til i onsdags, hvor en lignende omgang regn gav det dødsstødet. Denne gang står det ikke til at redde, og det kan heller ikke undre, når man ser, hvor gennemhullet stammen er lige over jordoverfladen.  Træet har sat mange æbler an, som man kan se på kronen. De seneste år er de dog blevet mindre og mindre, så det er godt, vi fik plantet en afløser sidste år; for når man først har vænnet sig til at have belle de boskop æbler, er de svære at undvære. Noget helt andet: Salvie holder jeg meget af, altså ikke krydderurten, men stauderne, og især dem med intense, mørklilla farver; men de trives ikke i vores tunge lerjord. Derfor havde jeg en plante i en krukke for et par år siden, og lige siden har der været selvsåede salvier der, hvor krukken oprindeligt stod. Piksten og grus passe...

Nu hvor der kun er en måned til jul, er det ved at være småt med blomster derude. Dog har den franske rose de Maillard gang i årets bedste blomstring højt oppe, mens hot chocolate fortsætter sin stabile blomstring . To bittesmå hvide skønheder: til venstre beesia calthifolia, som er på sin sidste blomst, og til højre den hvide peberbusk/ daphne mezereum album, som lige er begyndt at blomstre. Smukt løv også i småtingsafdelingen i form af shortia uniflora. Mandag og tirsdag har vi haft travlt med at tage de sidste dahliaknolde op og flytte krukkeplanter inden for i stalden og i drivhuset. Drivhuset har tidligere været propfyldt om vinteren. Efterhånden er vi dog begyndt at luge ud i krukkerne, så vi bedre kan nyde de vinterblomstrende planter derinde. Bl.a. de tre kamelier er smækfyldt med knopper. Det indvendige drivhus af bobleplanst venter vi lidt med. Salvia micr. Blind Faith Denne anonymt udseende pilebusk vinder i den grad ved nærmere bekendtskab. Langs med alle grene sidder nemli...

  I november kan man ikke tillade sig at forvente det store blomsterflor. I tisdags kunne jeg dog alligevel plukke en farverig buket til min svigerinde, som bor på plejehjem. Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre på næste tirsdag. De sidste to dage har været grå og lysfattige, og det bærer nogle af billederne i dag præg af. Den ikke helt hårdføre salvie Amistad tager jeg chancen med igen og lader overvintre i jorden beskyttet af nogle grangrene. Gyldenlakken erysium Bowles Mauve, hvis navn jeg aldrig kan huske og altid må slå op, småblomstrer nærmest hele året. I år har jeg plantet en stiklingeplante ud i haven. Så får vi se, om den overlever. Når man skal bruge et bestemt afsnit af pikstensstien, skal man lege Bro, bro brille med glasbærbusken for at komme forbi den. Omme bagved står almindelig kambregne/ blechnum spicant, som i mine øjne er en virkelig flot plante. De to træer, jeg vil vise i dag, er duetræet/ davidia involucrata, som jeg mener har udviklet specielt smukk...

  Sjældent har man vel oplevet sådan et vejrskifte ved starten på en ny måned som det, vi haft ved starten på oktober - fra lunt og mildt solskinsvejr til dyngvådt regnvejr uden ret mange solstrejf. I dagens indlæg er jeg startet i det bittesmå med acis autumnalis, en miniatureløgplante, som lige sår sig selv nok til at overleve i spaltebedet. Blomsten er en enkelt cm lang - well, 1,2 for at være helt nøjagtig.   Høstkrokus har jeg lagt rundt omkring, gerne inde under træer eller buske for at beskytte dem mod mine haveaktiviteter, og de er så småt ved at stikke hovedet op.  De små staudeklematis blomstrer stadigvæk. Her er det Roguchi. Viorna blomstrer også, selvom det nu er de gyldne frøstande, der dominerer. Staudesalvie i mørklilla farver, f.eks. caradonna, vil desværre ikke trives her i haven, og jeg synes, de hurtigt bliver forvoksede at se på i krukker. I de senere år har jeg til gengæld fået øjnene op for den gruppe, der på dansk under et kaldes solbærsalvie. Hvis ...