hortofilia

Det lysner derude, og vintergækkerne vrimler frem. Min største prioritet lige nu er at fjerne påskeklokkernes grimme blade, så vi kan nyde synet af de smukke blomster. Når man tager billeder af dem, skal man huske at medbringe et pind eller noget andet, som kan tvinge blomsten til at kigge op mod kameraet. Det skulle jeg lige vænne mig til, kunne jeg mærke. Den første pæonknop kan anes. Vi har mange dorothealiljer, men denne gruppe blomstrer altid længe før de andre. Vores erantis har altid været forsinkede i forhold til andre haver. Efterhånden har de dog  selv  bevæget sig fremad  i retning af solen, og nu  blomstrer de samtidig med andres erantis.  De små gule pletter er en gave i denne graduerede tid. Sedum/stenbræk er vel i grunden en hårdfør staude. Alligevel synes jeg, de nye skud ser ud, som om en omgang frost vil smadre dem totalt.  Camelliaen herover skulle tilhøre en gruppe, som blomstrer tidligt. Det har den aldrig gjort, så den har sikkert være...

I forrige uge havde vi gang i de store armbevægelser, da vi beskar det store æbletræ.  I denne uge er det nogle mindre krævende opgaver, vi har fået fra hånden. Ved den første opgave var der også et æbletræ  involveret, idet søjletaksen på det første billede var ved at vokse ind i æbletræet oven over det, så taksen blev forkortet ca 40 cm., og de nederste smågrene på æbletræet blev fjernet. Den næste opgave var at udskifte et primitivt stativ til en klatrende stormhat, som var ved at rådne op. Jeg benytter lige lejligheden til at flashe vores største kamelia. Så var turen kommet til surbundsbedet, hvor nogle af planterne havde vokset sig for store til deres placering, hvilket gav anledning til noget, der alligevel endte med at blive en ret stor rokade. Bureavii, som ses herover, var begyndt at rage ud i græsplænen og blev rettet op og flyttet længere ind i bedet. Dens nabo fandt vi et helt nyt sted til et andet bed, hvor der I forvejen stod flere surbundsplanter. I surbundsbed...

Velkommen, siger vintergækkerne langs vejen og læbæltet. Og legeland hentyder til, hvordan jeg bruger fraklippet fra to store klematisplanter. På billedet herunder er Søren i gang med at fjerne en top bestående af clematis intricata fra en tyrkisk hassel uden at skille den ad. Den skulle nemlig bruges som en kugle i vores stubbed. Vi skal lige have et billede med af, hvordan planten så ud i september. De lange lianer blev også klippet af og blev brugt til at lave en anden kugle sammen med lianerne fra clematis rehderiana. Sådan her så rehderiana ud i oktober.  Nu er der kun disse stumper tilbage; men bemærk lige, hvor kraftige de stribede stammer er.  De vidner om enorm grokraft. Når vi har besøg i haven, et det bestemt ikke alle gæster, der er lige begejstrede for stubbedet; men vi morer os selv med at eksperimentere med det og ser det nærmest som en form for legeplads.  Det senest tilkomne element er et lille, solidt bøgetræ, som vi tillod os at tage med hjem fra et kra...

Sidst i november viste jeg vores stynede piletræer, som dengang havde næsten to meter lange grene. Her i januar har Søren beskåret dem, så de nu er klar til en ny sæson. Salix gracilistyla 'Mount Aso' viste jeg også, og dengang havde den stadigvæk blade. I dag er det de lækre gæslinger, der stjæler billedet. På gårdspladsen er cornus Eddie's white wonder fyldt med knopper, som i maj springer ud som de smukkeste, hvide blomster. Troldnød er svær at fotografere, fordi den er så åben i væksten. Selvom den beskrives som en busk, der ikke trænger til beskæring, har jeg alligevel overvejet at gøre det for at få en mere samlet busk ud af det. Men måske er det noget pjat????? Der sker hele tiden en lille smule med de vinterblomstrende planter.  Sidste år blev jeg nødt til at anskaffe en ny havesaks og landede på en allround, japansk saks, som hedder Okatsune.  Jeg lod mig friste af butikkens tilbud om gratis levering, hvis jeg købte lidt mere, og investerede i en lille, spids sag...

Et af træerne på gårdspladsen er tyrkisk hassel/ corylus colurna.Når solen skinner, og vi kigger ud på gårdspladsen, bliver blikket automatisk tiltrukket af dens gule rakler.Selv uden blade er det et flot træ med den pyramideformede vækstform. De lyse strå og spindelvævet i toppen stammer fra en klematis. Indtil videre er det kun de iøjnefaldende hanrakler, der er udviklet. På troldhasselen kan man derimod også få øje på de små, røde hunrakler, hvis man kigger godt efter. Betydeligt mere iøjnefaldende er gæslingerne på pilen salix mount aso.Det anbefales at beskære busken efter blomstringen, og pil siges jo at slå rod rigtig let, så det vil være oplagt at lave en håndfuld stiklinger. Det kunne være interessant at se, hvordan den vil udvikle sig på egen rod i stedet for at være podet. Her kommer galanhus woronovii, Scilla mischtschenkoana 'Tubergeniana', skimmia magic marlot og euphorbia amyg. 'Purpurea'. I det forrige indlæg havde jeg den barske tone på i forbindelse me...