hortofilia

I weekenden var jeg flittig i haven og regnede også med, at jeg skulle fortsætte, hvor jeg slap, i dag; men vejret er miserabelt, så jeg nøjedes med at tage billeder til et indlæg. En af de ting, jeg fik fra hånden, i weekenden, var at få fjernet frøplanter fra stierne i skovhaven, så der startede jeg min tur i dag, men nøjes med et enkelt billede fra indgangen mod syd, hvor vores bærmispler står med deres fine løvspring og lyse blomster. Det glæder mig at se, at de efterhånden bruges en del i læhegn og lignende. Første stop på turen gjaldt rhododendron Temple Belle. Den beskrives som lidt frostsart, så de første år dækkede vi den om vinteren. Det, jeg forelskede mig i, var farverne og de klokkeformede blomster.    Det er morsomt at sammenligne den med augustinii Electra som står lige i nærheden. Efter min erfaring er der ikke mange rhododendron, der får så blå blomster. Sammenlignet med Temple Belle er augustinii mere ranglet og opadvoksende, og det, at den blomstrer samtidig...

Til dagens indlæg har jeg været rundt i forskellige afsnit af haven for at finde motiver og startede på gårdspladsen, hvor en tyrkisk hassel har fået blomster i toppen. Det drejer sig om clematis serratifolia, som jeg såede i 2017. Jeg kan ikke se forskel på selve arten og den variant, der sælges som Golden Tiara. Næste etape kommer, når hasseltræet har smidt sine blade og står tilbage med grå krøller i toppen i form af klematisbuskens frøstande. Ved indkørslen er det clematis rehderiana, der blomstrer på livet løs. Det er ikke længe siden, den blev kraftigt beskåret, men den er hurtigt vendt tilbage til fordums styrke. I skovhaven er der også en klematis, der blomstrer, nemlig Mary Rose. Den har ellers set ud, som om den var ved at visne væk i tørken, så blomsterne er lidt af en overraskelse. Den har haft godt af regnvejret og bør nok have en fodpose af kompost, hvis den skal kunne vende tilbage til næste år. Det gamle staudebed, som efterhånden må kaldes et blandet bed, har en rygrad...

Der er gået hele 10 dage siden det sidste indlæg, og vi er i maj måned. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden og vælge motiver med omhu, for det hele vælter frem oven på den liflige omgang regn, vi har fået. Jeg starter indlægget med hundetanden erythronium Craigton Cover Girl, som står utroligt flot efter at jeg delte løgene i det tidlige efterår sidste år. I surbundsbedet kommer vi ikke uden om Temple belle, som er dækket af blomster, selvom den overhovedet ikke blev vinterbeskyttet. Det gamle surbundsbed får genvalg i dag. Vi har nemlig haft stjernemagnoliaen til frisøren (uden coronapas)  og fjernet noget, der svarer til et lille træ, så der kunne komme mere lys og luft til planterne i den nederste etage. Det nød rhodendron augustinii Elektra godt af. Dens blomster er utroligt smukke, men selve planten bliver lidt ranglet, især når den ikke får tilstrækkeligt med lys. Allernederst er den fyldte trillium sprunget ud. I mine øjne er det en af de flotteste blomster i forå...

I skovhaven er bunden så småt ved at være dækket af forskellige bunddækkeplanter, og det gælder om at nyde dem nu, hvor hække og træer endnu ikke er sprunget ud. Den øverste runding domineres af en mørkerød camellia, hvis knopper virker uskadt af nattefrosten. En del af bladene er derimod blevet brune, men sådan må det bare være i år.                              Anemonerne er gode til at dække jorden i mellemrummene mellem de større planter, og lige nu er den mørkerøde småhjerte et smukt tæppe. Påskeklokkerne lyser stadigvæk op, især i modlys. Den allerførste lunaria rediviva/ staudeagtig pengenurt er sprunget ud, fordi den står lunt i læ foran et bøgetræ. Surbundsbedet domineres stadigvæk af stjernemagnoliaen, selvom farven efterhånden er ved at være mere brun end hvid. Rhododendron schlippenbachii dominerer, når vi går en etage ned. Rhododendron roxieanum var oreonastes er i mine øjne en utrolig flot plante. B...