hortofilia

I dag har jeg været rundt på hele matriklen for at finde motiver. I juni, når rosernes blade er friske og skinnende, er de specielt fotogene.  Jeg starter med Geoff Hamilton og Our Last Summer. Når man zoomer ud, er det martagonliljerne, der kommer til at dominere  billedet. Den sartblå klematis ser man ikke ret meget til, fordi jeg har fået placeret den forkert. Clematis Fujimusume 4 m2 80 år gammel silkepæon, formentlig Karl Rosenfield. På vej om i en anden del af haven, kommer man forbi en selvsået ponytail/stipa tenuissima. Det er umuligt at gå forbi uden lige at lade hånden glide hen over den.  Næste motiv er et udsnit af Helenae Lykkefund i et æbletræ. Uhm, for en duft!  Abraham  Darby skar jeg nærmest ned til sokkeholderne i efteråret, og den kvitterer med nogle usædvanligt store blomster. Også de Recht blev kraftigt beskåret, og nu kan man kigge ned på blomsterne.  Denne bunddækkerose har jeg købt uden navn på et plantemarked. For mig at se er bloms...

 Tålmodighed belønnes, hævdes det jo, og når det handler om vores blomsterkorneller,  må jeg sande, at der er noget om snakken. I år er den rødblomstrede Satomi og den hvide China Girl med et blevet til et par kæmpestore buske. I flere år har jeg tryglet manden med motorsaven om at reducere et hyldetræ, som har taget udsigten til kornellerne og sået et utal af små hyldetræer, og i går skete det omsider. Selve stammen lod vi stå. Så får vi se, hvad vi finder på med den. Nogle af de dekorative grene og en ubeboet fuglerede blev lagt omme i skovhaven under et af træerne til glæde for dyrelivet. Forleden fik jeg en snak med en af Sørens niecer, som undrede sig over, at hylden blomstrer nu; for duften af hyld forbandt hun med sommerferieophold hos os, og noget er der nok om snakken, altså at klimaforandringerne har fremrykket planternernes udvikling. En glædelig overraskelse; Dette ret anonyme træ er et morbærtræ, og for første gang overhovedet har det ansat nogle frugter. De sidde...

  Martagonliljerne står godt lige nu. De tre i startbilledet danner nogle pænt store grupper, mens den hvide på det næste billede står i en krukke og er mere spinkel. De 6,5 mm regn, vi har fået, tvang den over i ungkarleblomsten/ aeonium arboreum schwatzkopf. Næste generation af  vores gøgeurter er sprunget ud. Den store gruppe er en hybrid, (dactylorhiza  x grandis blackthorne strain); men jeg har svært ved at se forskel på den og så foliosa på det lille billede. Denne fuglemælk har vi haft siden 2014, kan jeg læse på bloggen, og alligevel glemmer jeg som regel at tage den med i et indlæg. I år huskede jeg den så. ornithogalum magnum Japansk sneklokke/styrax japonicus Evening Light sprang over sin blomstring sidste år. Det var vi kede af, for den er virkelig et flot syn, når den blomstrer. I år går blomstringen lynhurtigt.  En af dens naboer er robinia viscosa, som har et helt anderledes udtryk. I år tog jeg for en gangs skyld frø af nicotiana langsdorffii og de sp...