hortofilia

Selvom solen glimrer med sit fravær, er der mange planter, som gløder i gråvejret, eller hvis farver er blevet endnu mere intense. Pinky Winky synes jeg er mere iøjnefaldende end nogensinde før. Hortensiaen herunder er lige så iøjnefaldende, bare på en anden måde. Død mands fingre/ decaisnea er også blevet endnu mere blå Hosta venusta var en sjældenhed for år tilbage som den eneste dværghostaart i handelen. I dag vrimler det med hundedyre, bittesmå musehostaer, og venusta ses stadigvæk ikke særlig ofte. Den deler sin runding her med hundetand, der blomstrer om foråret. 18. juli blomstrede hostaen, og det gør den rigtig godt. I det større billede oplever jeg, at hostaen trækker den gule farve frem øverst i liljerne og i de andre hostaer på billedet. Da jeg tog billeder af  rosenslynger / rhodochiton og gul fasanbusk / leycesteria formosana, tænkte jeg, at de havde nøjagtig de samme farver; men når man ser dem sammen, er der alligevel en lille, men tydelig nu...

I fredags begyndte både pæoner og meconopsis at vise farve, og i dag er der fuldt udsprungne blomster. Først meconopsis/ valmuesøster. Derefter pæonerne: øverst træpæonerne delavayi og ludlowii, nederst staudepæonerne mlokosevitchii og mairei Den gule valmue herunder såede jeg som meconopsis villosa, men vil ud fra bladene bedømme den til at være stylophorum diphyllum. Navnet hentyder til blomstens lange griffel. Jeghar plantet den som bunddække under den opstammede kristtjørn, da den blev flyttet. Kristtjørnen set fra modsat side gennem buen mellem skovhaven og den oprindelige del af haven. Denne krybende dværgklematis i  spaltebedet er i samme familie som Pixie, nemlig cartmannii. Moonbeam hedder den. Fritillaria camschatcensis står lige i nærheden. Mørkerøde blomster har en stor stjerne hos mig. Disse sidder på rhododendron sanguineum didymum. Den står desværre og tørster - heldigvis er Søren gået ud for at finde havevanderen.  Tulipa...