hortofilia

I dag har jeg været rundt på hele matriklen for at finde motiver. I juni, når rosernes blade er friske og skinnende, er de specielt fotogene.  Jeg starter med Geoff Hamilton og Our Last Summer. Når man zoomer ud, er det martagonliljerne, der kommer til at dominere  billedet. Den sartblå klematis ser man ikke ret meget til, fordi jeg har fået placeret den forkert. Clematis Fujimusume 4 m2 80 år gammel silkepæon, formentlig Karl Rosenfield. På vej om i en anden del af haven, kommer man forbi en selvsået ponytail/stipa tenuissima. Det er umuligt at gå forbi uden lige at lade hånden glide hen over den.  Næste motiv er et udsnit af Helenae Lykkefund i et æbletræ. Uhm, for en duft!  Abraham  Darby skar jeg nærmest ned til sokkeholderne i efteråret, og den kvitterer med nogle usædvanligt store blomster. Også de Recht blev kraftigt beskåret, og nu kan man kigge ned på blomsterne.  Denne bunddækkerose har jeg købt uden navn på et plantemarked. For mig at se er bloms...

I torsdags havde vi for første gang nogensinde besøg af en haveforening. Især jeg er nok en meget privat person, så det krævede en vis overvindelse at tage skridtet. Vi var på forhånd blevet advaret om, at morsingboere ikke ynder at bevæge sig uden for øen, så vi blev derfor superoverraskede, da det væltede ind med biler. Vi tror, der alt i alt kom omkring 50 haveinteresserede gæster. Indlægget i dag har jeg bygget op over nogle af de planter og andre ting, som vi fik flest forespørgsler om og kommentarer til. hot chocolate Der var mange, som ville vide, hvordan vi behandler vores roser, som sandt at sige står utroligt godt i år - det gør nu de vist også alle andre steder. De har ikke fået særbehandling - npk to gange indtil nu, men de har ikke på noget tidspunkt manglet vand. Hot chocolate tror jeg var et nyt bekendtskab for mange, og St. Swithuns navn blev skrevet op på en del lapper papir. Den plante, jeg fik flest forespørgsler på, var dog med afstand det lille træ med...

Selvom 2018 har været et ekceptionelt haveår, er der heldigvis mange ting, der er de samme som altid. Det gælder f.eks. de dekorative klematisfrøstande, vi kan glæde os over for tiden. Jeg har set kreative haveejere, som gemmer de skinnende typer og laver kranse af dem til jul; men det sker nok næppe her på matriklen. A propos klematis: 19. juni blev Mme le Coultre klippet ned til ca 30 cm over jorden og fik et nyt stativ at klatre i. I dag er hun nået et pænt stykke op i stativet og kan oven i købet opvise en pæn mængde blomster og knopper, omend blomsterne ikke er voldsomt store. Blogrutiner fornægter sig heller ikke Jeg har observeret, at jeg har en tendens til først at tage billeder af floks, når Natural Feelings blomstrer. Deres farver lyser ellers fint op i et bed, men nuancerne er vanskelige at gengive nøjagtigt. Nogle planter beskrives som mormorplanter; men floksen herunder er nok snarere en oldemorplante, så gammel er den. Den stammer tilbage fra den...