hortofilia

- har det været i dag med solskin og høj, blå himmel, så jeg tog kameraet med en tur rundt på matriklen. De to første billeder er fra sensommerbedet, hvor jeg frygtede, at rudbeckia Henry Eilers var forsvundet. Da jeg fik fjernet en stor molinia/pibegræs, viste det sig heldigvis at være falsk alarm. I det varme bed er det højsæson for sølvaks/stipa calamagrostis. Den japanske buskmynte/ leucosceptrum japonicum Golden Angel i det samme bed er nået frem til sin blomstring, samtidig med at dens blade begynder at skifte farve fra gult til grønt.  Den oprindelige plante står ret skyggefuld, og det ser ud til, at denne aflægger, som står i fuld sol, generelt er flottere i hele forløbet. En kombination af en mørk hortensia og egebladet hortensia. Echinacea Sunseekers White Almindelig staudeklematis/ clematis heracleifolia opfatter jeg mest som et bunddække, men den enkelte blomsterklase er alligevel ganske flot. De fire roser er  Crown Princess Margareta, St. Swithun, Ghislaine de Fe...

I går eftermiddag fik vi 22mm regn, og de 17 kom på en halv time, med andre ord som skybrud. Oven på sådan en omgang er det altid spændende at udforske, hvordan de store planter har reageret, om de allesammen ligger langs med jorden. Især sensommerbedet med de store græsser og stauder er udsat i sådan en situation; men vi slap nådigt, idet det kun er det høje elefantgræs Malepartus, der har lagt sig ud over plænen. Adagio er kun havt så højt og langt mindre udsat. Transparent kunne også have fået knækket sine lange strå; men det er heldigvis ikke sket. Sølvaks/ stipa calamagrostis har vi flere forskellige steder. Her står den på et hjørne. Nogle få aks har lagt sig ned; men sådan  ville den gøre uanset vejret. På det næste billede vil jeg gerne vise, hvor dan den væltede violfrøstjerne blomstrer på alle de sideskud, den har sendt i vejret. Jeg gætter på, at det er det samme fænomen, man ser, når man binder rosengrene vandret. Green Twister har skiftet farve ligesom syrenhortensier ...