Opslag

Viser opslag med etiketten stewartia

Store planter på en søndag.

Billede
I dag har jeg lagt nakken tilbage for at finde motiver til mit indlæg, og det slår mig, at planterne med al tydelighed viser, at vi efterhånden har boet på Lynghøjgård i rigtigt mange år. Vi flyttede ind i 1977, og stewartia, som jeg starter med, er et af de første, sjældnere træer, vi investerede i, formentlig i midtfirserne.  Den mørkbladede hyld er det første hyldetræ til at springe ud i år. Blomsterkornellerrne Satomi og China Girl har udviklet sig til nogle store buske/træer. Brogetbladet etagekornel blomstrer også, men udtrykket er helt anderledes.  The President Feuerwehr Azaleodendron Gowenianum, Madame Masson, Irene KOster, navnløs I køkkenhaven er virkelig gang i pangfarverne: Gulbladet uægte jasmin, mørkerød weigela og kobberrose. Rosa arvensis splendens faldt vi for til et åben have arrangement, og på ikke særligt mange år, har vores plante dækket hele ladegavlen mod øst. Blomstringen starter allerhøjst oppe under taget. Hvilken grokraft! Jeg slutter med en noget m...

Nu med sne

Billede
Efter en hyggelig sneweekend, meldes der om regnvejr til aften, så jeg tog en runde her til formiddag for at tage billeder af haven i sit sneantræk. Billederne er vel ikke ligefrem sorthvide, men farveholdningen er særdeles afdæmpet. Inden sneen så sensommerbedet trist og miserabelt ud uden nogen som helst form for struktur. Sneen strammer det lidt op. Struktur er der mere af i selve haven i form af bøgehækkene. I baggrunden af billedet står der to stedsegrønne træer, til venstre parasoltræ og til højre magnolia grandiflora. Parasoltræet siges at kunne klare frostgrader ned til -30, mens magnoliaen stammer fra et subtropisk miljø og helst ikke skal ret langt under frysepunktet. Sidste år tog det dog overhovedet ikke skade, selvom vi i hvert fald en enkelt nat var nede på -13 grader. Stewartia udmærker sig med de dekorative, pyramideformede frøstande. På gårdspladsen faldt jeg over det næste motiv, hvor man rigtigt kan se den oprette vækstform af cryptomeria rasen som kontrast til de ru...

Mere om efterårsfarver

Billede
Søren og jeg er enige om, at efterårsfarverne i år er usædvanligt flotte og vedholdende.  Det er vist også første gang, jeg har lavet 3 indlæg i rap om det samme emne. Vi har to blomsterkorneller side om side. Normalt skifter de til efterårsfarver samtidig, men i år er det kun Satomi, der har gjort det, mens China Girl lader til at have koncentreret sig om sin kæmpestore frugtsætning. Løvfældende rhododendron kan være et forrygende syn om efteråret. Her er det schlippenbachii og lutea. Kinesertræet er begyndt at smide bladene. Nabotræet er vores stewartia, hvis efterårsfarver ligger og changerer mellem brunt og lilla med en snert af gult og orange. Fujikirsebærtræets løv er nok mere brunligt end stewartiaens. Den konkurrerer med vinget benved og en broget kristtjørn om vores opmærksomhed  For nogle dage siden lå der en dis over haven hele formiddagen, men det dæmper ikke efterårsfarverne,  tværtimod. Helt til venstre i billedet herover står der en gul trompetkrone. Dvs i ...

Så kom regnen

Billede
Vi har vist alle gået rundt og skelet op til himlen i dag, om vejrmeldingen om regn kom til at holde stik, og det gjorde den heldigvis. Selvom vi bestemt ikke er hårdt ramt af tørke, er der alligevel planter rundt omkring, som trænger til vand.  I dag er jeg startet med en håndfuld småtræer. Den gule på det første billede er en gul læderkrone / ptelea trifoliata aurea. Jeg ved, at der er havefolk, som ikke bryder sig om gulbladede planter,men når de er sunde og raske, kan jeg godt lide at bruge dem, omend med måde, som afveksling fra alt det grønne. Denne viburnum Kilimandjaro giver mig noget arbejde. Da jeg købte den, blev den beskrevet som pyramideformet, hvilket jeg tog som synonymt med søjleformet. Senere har  jeg erfaret, at det er det bestemt ikke. Det er imidlertid en søjle, jeg er interesseret i, så hvert år klipper jeg den kraftigt ind for at opnå den ønskede form. Heldigvis generer det ikke blomstringen. Stewartiaen og åkandemagnoliaen er besværlige at få et godt bil...