hortofilia

- er ikke et sted, hvor der sker en forfærdelig masse, men der dukker da nogle små skønheder op hist og her, som har taget fejl af årstiden. Det gælder f.eks. den stedsegrønne potentil med tilnavnet Nuuk og en gul primula. Disse to blå stauder og den hvide lærkespore kan også lidt endnu. Den mosklædte sten har fået et par gule gevækster, som viser sig at være bittesmå svampe ved nærmere eftersyn. I køkkenhaven er ambrahækken blevet gul, men dufter stadigvæk af cola ved berøring. Den danner en tydelig kontrast til den friskgrønne persille, som vi storspiser af i år. Blomstrer det grønne tag? Nej, det er vist tværtimod en sedum i efterårsfarver. Alunrod er utrolig langtidsholdbar, i hvert fald en del af dem. Rio er ved at se trist ud på overfladen af bladene; men den flotte bagside får planten til at lyse op selv i gråvejr. Ved vejen ned til Jenle, Jeppe Åkjærs hjem, som ligger ikke ret langt herfra, har denne velpolstrede mand med læde...

Igen en fugtig gråvejrsdag, hvor det kan være svært at tage billeder; men i dag VILLE jeg have billeder af denne fyldte, pink julerose. Når man ser den forfra, kan man se, at de yderste blade er lidt plettede pga vejret. Der er også blomster i en gul primula.  De er nu ikke et forårstegn, men snarere et levn fra efteråret. De friske, nye blade er derimod et klart forårstegn. Billeder af den hvide peberbusk blev det også til.  Vortemælken euphorbia blackbird er så mørk, at kameraet insisterer på at bruge blitz, når jeg prøver at fotografere hele planten, så det bliver kun til blomsterknopper i dag.   Også rhododendron temple belle har nogle iøjnefaldende knopper. Det var egentlig dette blad med sebedejesten, som de kaldes her på egnen, jeg gik ud for at fotografere, men så tog planterne over.