hortofilia

Før i tiden var hortensier vel ikke voldsomt populære haveplanter; men i de senere år er udvalget blevet meget større, og mange haveejere elsker at bruge dem som krukkeplanter. Lysende blå, nærmest turkis varianter som den herunder synes jeg dog ikke ses så meget mere. Derimod er serrata typerne med de store sterile randblomster som blue bird blevet meget mere udbredte. Jeg kan for resten godt lide englændernes grafiske skelnen mellem mopheads og lacecaps. Mine yndlinge i de senere år har været hortensier med forholdsvis mørkt løv og hvide blomster med en rød rand. Love you kiss er et godt eksempel. Også Mirai har denne farvesammensætning. En del hortensier lyser op, mens de står med knopper, idet de nærmest er limegrønne før udspring. Den sidste herunder er en lav, nærmest bunddækkende hortensia - jeg har desværre ikke navnet. Noget helt andet: stipa tenuissima / ponytail. Clematis x durandii kravler rundt i glasbærbusken, hvis man da husker a...

En helt fantastisk formiddag med masser af solskin og frisk luft til kinder og fingre har det været.  Det blev til urimeligt mange billeder. Høstkrokus kan se så forfrosne ud, hvis de blomstrer oven på bar jord, så det er fint, at geranium striatum har sået sig selv omkring dem. Hvis den oven i købet også havde blomstret som den i stenpikningen, ville idyllen have været perfekt. I sandkassen kunne solen lige akkurat fange spidsen af to efterårskrokus i en potte - det ligner grangivelig safran. Det elegante præriegræs har jeg ønsket at fotografere længe, og i dag gjorde solen det omsider muligt. Det samme gælder nepeta govaniana, som har blomstret diskret hele sommeren. Flere græsser: blågræsserne moorflamme, dauerstrahl og aks af transparent sammen med en olieplante og til sidst elefangræsset morning light. Jeg har næsten lige vist new zealandsk hør, men i dag slikkede den virkelig sol og er med igen. Den helt lave aster dumo...

Nogle hortensier rødmer mere og mere, jo ældre de bliver. Her ses f.eks. en efternøler af blue bird omgivet af gamle blomster. Syrenhortensia er lidt mere dæmpet, mens pinky winky giver den hele armen.                             Sølvaks lever til fulde op til sit danske navn, når den blomstrer i juni. Nu står den med brunlige blomstertoppe, men med den samme elegante vækstform. Koreansk sandrørhvene kaldes diamantgræs på dansk og er først sprunget ud for et par uger siden. Aksene bliver mere duskede og nærmest rosa med alderen.  Når man rydder op i haven, får man sommetider øje på ting, som ellers er gået ens næse forbi. Denne liriope dukkede op, da jeg fjernede nogle frøplanter af violfrøstjerne. Staudeklematis i forskellige udformninger er blandt mine favoritplanter. En del arter er for længst afblomstrede her i september; men den kridhvide j ouiniana 'Praecox'   står/...

- har vi haft, og straks løftes humøret mange grader i vejret. Det er efterhånden ret begrænset, hvad der dukker op af nye blomster derude; men denne blomst i en af de nye trælupiner  er helt jomfruelig ny. Den skulle blive blå, hvis frøposen ellers ikke lyver, og der er måske et ganske svagt blåt skær over den.                                                                 Roguchi har jeg derimod vist utallige gange før; men ens yndlinge får jo særbehandling.     På den nye terrasse står der et cementtrug, som efterhånden har fået mosbeklædte kanter. Det gule mos og en mørkerød sedum har selv fundet sammen i et farvespil, jeg ikke ville have fundet på. Og den lave bynkes filigranagtive løv kan også tåle, at man zoomer ind på det. På det gamle vandværk har jeg plantet no...