hortofilia

I morges var jeg egentlig rundt i haven i et andet ærinde, men blev fanget af den specielle stemning, der hviler over den på sådan en stille augustmorgen, og det kom der et indlæg ud af. Det kom til at  bestå af en masse billeder og meget lidt tekst.  De første fire billeder er fra det gamle staudebed. Black Beauty Anemone Pretty Lady Julia Clematis vit. purpurea plena elegans Leopardlilje/ lilium pardalinum Dahlia Labyrinth Dahlia La Recolate Aconitum Red Wine Oregano Et kig ind i haven mod sydvest Endnu et kig mod sydvest, men længere inde i haven halvmånebedet Et kig mod sydøst og hjertetræet med halvmånebedet i forgrunden  Ligegyldigt hvor vi kigger hen på denne tid, er vi omgivet af høje majsmarker. Det føles trygt og beskyttet at gå hen og hente dagens avis med majsmarkens raslen i ørerne, og ligegyldigt hvilket hjørne blæsten kommer fra, når den ikke ned på vejen.

Til dagens indlæg har jeg været rundt i forskellige afsnit af haven for at finde motiver og startede på gårdspladsen, hvor en tyrkisk hassel har fået blomster i toppen. Det drejer sig om clematis serratifolia, som jeg såede i 2017. Jeg kan ikke se forskel på selve arten og den variant, der sælges som Golden Tiara. Næste etape kommer, når hasseltræet har smidt sine blade og står tilbage med grå krøller i toppen i form af klematisbuskens frøstande. Ved indkørslen er det clematis rehderiana, der blomstrer på livet løs. Det er ikke længe siden, den blev kraftigt beskåret, men den er hurtigt vendt tilbage til fordums styrke. I skovhaven er der også en klematis, der blomstrer, nemlig Mary Rose. Den har ellers set ud, som om den var ved at visne væk i tørken, så blomsterne er lidt af en overraskelse. Den har haft godt af regnvejret og bør nok have en fodpose af kompost, hvis den skal kunne vende tilbage til næste år. Det gamle staudebed, som efterhånden må kaldes et blandet bed, har en rygrad...

Oktober er på mange måder en herlig måned. De grønne farver gulner, bærrene gløder, og duften af blade på den fugtige jord er krydret og delikat. Samtidig med blomstrer små perler som de vedbendbladede cyclamen. Også roserne blomstrer stadigvæk på livet løs. Sally Holmes fik alle knopper spist af rådyrere sidste år, så i år har vi beskyttet den med et net , som de ikke har lyst til at sætte tænderne i. Barcarole er en mere aristokratisk rose, som producerer færre blomster på de lange stilke. Som jeg skrev indledningsvis er bladene begyndt at gulnes, og den, der fører an i vores have, er hjertetræet   Hjertetræets blade drysser ned over et stort område, når blæsten tager fat, og en af de planter, som bliver pyntet, er denne specielle lille koreagran. Tæppedannende tapurt har også fået en flot gul efterårsfarve: den står temmelig tørt, så jeg forventede egentligt, at bladene bare ville visne. Den eneste plante, der indtil videre har fået glødende efterårsfarver er den gule azalea/rho...