Opslag

Viser opslag med etiketten stalden

hårdt arbejde

Billede
I går, selvom det blæste og var hvinende koldt, og det småregnede, fik jeg flyttet krukkerne med agapanthus ind i stalden til vinteropbevaring. En af dem trængte hårdt til at blive delt og befriet for en kløverplante, som var flyttet ind. Det tog Søren en halv time at få den bakset ud af krukken, hvorefter den blev delt i ni dele og plantet op i to potter. 18. juli   Regnen får farven på muren til at se utroligt  mættet ud. Solskin har den stik modsatte effekt. Bagefter skulle der ryddes op langs muren, hvor krukkerne havde stået, og jeg følte mig lidt som 1880ernes lugekone, da jeg endte på knæene for en kort bemærkning.   fra Helle Ravn: Haveliv Også drivhuset er ved at blive gjort klart til den årlige invasion af frostsarte planter. Clematis Freckles er jo fast beboer af drivhuset og kan nydes ekstra meget i den korte periode, fra tomatplanterne har forladt det, og indtil krukkerne flytter ind. Georginerne  opbevarer vi også...

"staldfiduser"

Billede
Hvad finder man på på sådan en regnfuld​ påskelørdag, når man har god tid? Tja jeg gik en tur ud i "æ nøs" (dvs kostalden) for at kigge nærmere på krukkerne med agapanthus. Af de 10 var der 3, som trængte hårdt til at blive pottet om. Sidste år var de nærmest umulige at vande, og selvom agapanthus siges at blomstre bedst i trængsel, må der da være en grænse. Til at dele klumperne er den lille staudespade et nyttigt redskab. Den firkantede blev delt i fire dele, som blev plantet sammen i frisk krukkejord i en større potte, og de to andre i tre. Et drys kød/benmel og noget vand, så er de klar til at komme ud, når vejret bliver lunere. Sidste år spirede frøene af olieplanten overhovedet ikke, i år spirede alle seks derimod i løbet af kort tid, og planterne voksede sig lynhurtigt store. I dag flyttede jeg dem så ud i staldens kølighed (9 grader), for at de ikke skal nå at blive alt for ranglede, inden de kan plantes ud. I snart halvanden måned har f...

påskeindlæg.

Billede
Påsken startede i lørdags med, at Thomas kom på 10 dages besøg sammen med sin mor og storesøster, så blog aktiviteten har været på standby. Billedet bedrager, for han er ikke spor interesseret i blomsterne. Derimod vil han rigtig gerne vande dem. Eva er en ørn til at vande de små frøplanter med sprayflasken. I haven viser paeonia veitchii den samme skinnende blomsterknop som for snart en måned siden. 25. marts sidste år var den meget længere fremme i sin udvikling. Det er jo desværre  typisk for 2013. Under vækstlampen i stalden trives småplanterne derimod fint, selv om rumtemperaturen er lav. Det gælder ikke mindst de 3 nye spændende primulaarter.

små lyspunkter

Billede
Kloge folk hævder, at man ikke skal forvente blomster i de tidlige dværgtulipaner på andet år, fordi de har været drevet frem.  Derfor valgte jeg den hurtige løsning i efteråret, kylede  dem i en potte og lod dem passe sig selv i drivhuset, og se nu her. Der er allerede knopper i rigtig mange af dem. Sidst i januar købte jeg nogle crocus romance og iris danfordiae meget billigt, og i dag er de begyndt at springe ud i drivhuset. Det må siges at være en hurtig udvikling. Krokusblomsten er sartgul udvendig, så man bliver overrasket over dens smørgule farve, når den springer ud. Nettogul eller ej, iris danfordiae er et lille kunstværk. I  stalden trives geranium maderense fantastisk godt trods den lave temperatur. Det er en pudsig vækstform, den har, med blade, som med alderen vender nedad, og stammen, som bliver længere og længere. Kleopatras nål trives også fint i kulden derude. Den knop ser potent ud. Hver eneste dag bærer jeg troligt de...

lummer belysning

Billede
Jeg vil følge op på Susannes  indlæg  i går om vækstlys og vise min nyanskaffelse fra kridtvejsplanter.dk/ , en LED plade på 40 x 40 cm.  Jeg forestiller mig, at den dækker et større område end en rund pære. Den er hængt op i en jernlænke, så afstanden til planterne kan varieres efter behov.                                                                                                                                                                For at få max udbytte af den har jeg beklædt en flamingokasse med sølvfolie og lagt et lag pottemuld i bunden oven på noget plas...