hortofilia

I går priklede jeg de største frøplanter af rosenslynger/ rhodochiton, men der er mange tilbage endnu. For en gangs skyld har jeg nemlig været heldig med såningen. Nu bliver det spændende at se, hvor hurtigt eller langsomt de udvikler sig videre.  Olieplanterne/ ricinus har jeg i år sået i tørvebriketter, hvilket gør, at man lettere kan følge med i, hvordan rødderne udvikles, og der går ikke mange dage, fra de spirer, til de skal pottes op. Billedet fra haven er taget sidst i august, så der er en imponerende vækstkraft i sådan et frø. Sidst i oktober startede jeg såprocessen for ni frø af en træpæon. Ifølge opskriften kan man spare et år i deres forløb ved først at give dem 3 måneders varme, så 3 måneders kulde, og hvis det ikke sætter gang i spiringen, skal processen gentages. I dag var der heldigvis hvide spirer at se hos de fire af frøene. Det er ulige lettere, når planterne selv sørger for frøsåningen, og det er jeg rimeligt sikker på, at den gule søjletaks ...

Ligesom med frugt er der nu til dags et forbløffende stort udvalg af buketter at vælge mellem her om vinteren, og jeg forstår udmærket de mennesker, der forsøder den grå vintertid med en smuk buket i ny og næ. Personligt er det dog mere planter på rod,  jeg bliver fristet af, og især hvis de kan plantes ud i haven. Et godt eksempel er Ilex verticillata/ virginsk vinterbær, som jeg fik uimodståelig øjenkontakt med i en lokal blomsterforretning kort før jul. Træet trives godt i sumpede eller fugtige områder, og med al den regn, vi får i disse tider, synes jeg næsten ikke, vi har andet. Desuden fandt jeg ud af, at den skal have en mage for at  kunne producere de flotte bær. Sådan én - altså en hanplante - havde Jespers Planteskole, så den blev fluks bestilt og kunne afhentes i torsdags, selvom butikken var vinterlukket. Meget wow-faktor er der ikke over hanplanten, men det er også ligegyldigt, bare den opfylder sin opgave som bestøver, når den tid er. Et umage par er de...

Frø og bær hører oktober til sammen med det smukke løv. Såning af frø har jeg altid dyrket også om efteråret og holder især af at eksperimentere med nye planter.  Der er dog visse af vore egne frø, jeg ikke kan lade være med at så, bl.a.disse  frø af en træpæon (yachiyo tsubaki). Olieplanterne står stadigvæk i al deres magt og vælde og har udviklet en del af de flotte, kastanjelignende frø. Dem ville jeg gerne gemme, men er bange for, at de ikke når at modne. Klatrende stormhatte er lidt af en favorit plantegruppe, så White Wine vil jeg gerne prøve at holde gang i. Den har sat masser af små frøbælge, og det gælder om at plukke dem, inden de åbner sig og smider frøene, som skal sås, mens de er friske.                              Anemonopsis White Swan vil jeg også gerne så; men dens bælge er tilbøjelige til at rådne i det fugtige vejr. Derfor har jeg høstet nogle og la...

Haven er stadigvæk stivfrossen, så d en største udvikling plantemæssigt fandt jeg i drivhuset i dag hos meconopsis napaulensis, som har de lækreste bløde blade i udspring - den lyser langt væk af ikke at kunne lide vinterfugt. I dag har jeg hygget mig med at gøre status og  lave  collager over de primulaer, jeg har sået de sidste 3 år. Sammen med meconopsis og codonopsis er de en fast bestanddel af min frøliste. Først kommer 2013. De første 4 billeder er farvevarianter af kisoana. Frøene er fra amatørforeningen  AGS  så jeg kan ikke vide, hvilken farve de får. De 2 næste er florindae i gult og rødt. Så kommer cusickiana, flaccida, som jeg har sået flere gange uden held, og til sidst chionantha, som jeg såede og plantede ud sidste år. Den næste collage viser blomster fra de primulaer, jeg såede i 2011 og 2012, og som var i haven sidste sommer. De to første hedder japonica oriental sunrise og pulverulenta, og de har garanteret overlevet i store mængde...

I dag skovlede jeg sneen væk fra en lille firkant ude i skovhaven for at så nogle frø af lundgylden, på latin smyrnium perfoliatum, som almindeligvis beskrives som en toårig plante. Desværre skriver  John Grimshaw  på sin blog, at den er 3 - 4 år om at blomstre. Heldigvis er det lige så meget for løvets smukke farve, at jeg prøver at indføre den. Frøene fra helleborus foetidus gold bullion skal starte med at stå i vand 1 - 3 døgn, indtil de svulmer op, hvorefter de skal igennem en stratificeringsproces med skiftende varme- og kuldepåvirkning. Den sikreste såmetode for helleborus er egentligt at så helt friske frø; men jeg var desværre ikke hurtig nok i optrækket. jelitto.com Desværre er jeg gået lidt "blogkold" for tiden. Jeg læser gerne andres julede indlæg, men har ikke lyst til selv at bidrage med nogen og kan heller ikke rigtig finde ud af at lægge nogle kommentarer på dem. I haven ser det varme bed koldt ud - sneen understreger, at takskuglerne giv...

Mens frosten holder os i sit jerngreb, går jeg og hygger mig med mine små rosenslyngere. Begge disse to bakker blev sået i første halvdel af januar. Den mindst fremmelige bakke startede på badeværelsesgulvet i fjorten dage og blev så flyttet ud i entreen, som vender mod syd, mens den mest fremmelige bakke har stået i entreen hele tiden, så jeg konkluderer, at rosenslynger skal have lys, men ikke nødvendigvis undervarme, for at spire. Sidste år investerede jeg i en fancy ledpære, som skulle være guf for sådan nogle bittesmå planter og levere så meget lys, at de ikke når at blive alt for ranglede.

Hvor kan man få mange gode tips rundt omkring hos havebloggerne! Efter at have læst dette   indlæg  såede  jeg to bakker med rosenslynger og satte den ene i vores sydvendte entrevindue og den anden på badeværelsesgulvet, og sådan her så der ud 14 dage senere under den mælkehvide plastik i entreen. Desværre revnede bakken, da jeg tog den op, og det gik ud over de små planter i det ene hjørne; men alligevel er der 20 - 30 planter tilbage., så forhåbentlig overlever nogle få af dem. Jeg er ikke superoptimist, for efter min erfaring er det ikke en nem plante at formere. Planten herunder købte jeg tidligt på sæsonen sidste år  og havde  meget fornøjelse af hele sommeren, og så satte den oven i købet tusindvis af frø.