hortofilia

I går priklede jeg de største frøplanter af rosenslynger/ rhodochiton, men der er mange tilbage endnu. For en gangs skyld har jeg nemlig været heldig med såningen. Nu bliver det spændende at se, hvor hurtigt eller langsomt de udvikler sig videre.  Olieplanterne/ ricinus har jeg i år sået i tørvebriketter, hvilket gør, at man lettere kan følge med i, hvordan rødderne udvikles, og der går ikke mange dage, fra de spirer, til de skal pottes op. Billedet fra haven er taget sidst i august, så der er en imponerende vækstkraft i sådan et frø. Sidst i oktober startede jeg såprocessen for ni frø af en træpæon. Ifølge opskriften kan man spare et år i deres forløb ved først at give dem 3 måneders varme, så 3 måneders kulde, og hvis det ikke sætter gang i spiringen, skal processen gentages. I dag var der heldigvis hvide spirer at se hos de fire af frøene. Det er ulige lettere, når planterne selv sørger for frøsåningen, og det er jeg rimeligt sikker på, at den gule søjletaks ...

Nye kartofler er et af forårets store lækkerier, og fordi Søren startede dem under plastik, har vi kunnet nyde dem de sidste ti dage. Mere vil have mere. Fodblad dysosma (podophyllum) pleiantha er en  imponerende bladplante, som oven i købet får nogle helt specielle mørkerøde blomster. Alligevel havde jeg håbet på et kæmpeblad mere i år, men må nøjes med et lillebitte et helt nede ved jorden ligesom sidste år.                                             Så er der mere gang i spotty dotty, som også snart springer ud. Den sender nye blade op igennem hele sæsonen og bliver megastor. I vinteren 2012 (eller var det 11?) gik vores clematis montana rubens ud. Det var der vist mange som oplevede den vinter. Efter et år under jorden begyndt den dog at lave små skud, og i år har den blomster ca. 1 meter op. Vi plantede en ny montana ved højre side af jernb...

Lige nu er vi inde i en rigtig væmmelig periode, hvor vejret ligger og skifter mellem nogle få graders frost og tø, hvilket absolut ikke er sagen for helleborusblomster - sidste vinter tog mange af dem skade. Man burde jo nok dække blomsterne med nogle grangrene, men så kan man jo ikke nyde synet af dem. Vinteradonis har faktisk været dækket af en grangren; men det blev vist for fugtigt og indeklemt. Ligner den ikke en nys udklækket fugleunge? Vintergækkerne kan heldigvis klare lidt af hvert. I drivhuset er der mere sikkert. Rosenslynger overvintrede sidste år og klarer forhåbentligt endnu en vinter. I går besøgte vi antikmessen i Viborg og faldt for disse to spireklokker, som de kaldes. Jeg kender godt de store melonklokker, men har aldrig set de små før. Ude i haven har jeg beskyttet denne meconopsis mod vintervæden ved at dække den med et minidrivhus. Ellers ville den sikkert rådne. Nu trives den fint. Jeg tror næsten, jeg køber en ...

Et minifuglebad i form af et kornelblad Den lille rosenslynger er en overlevende fra sidste år - den har virkelig været langsom i optrækket. Nu kan det regne løs, uden at orkideerne drukner - håber jeg. Boiken æblerne falder ikke ned og bliver først lækre for fuglene, efter at de har fået frost. Fennikel står med de smukkeste blomster og friskt løv, som er alletiders i salatskålen. Willestrup er ikke just min favoritrose; men i år står den fint i sit stativ med masser af fine blomster trods al regnen. Da Søren slog græsset forleden dag, kørte han omhyggeligt uden om ginkgoens nedfaldne blade.                                  Brown velvet, Evelyn og Santana Actaea pachypoda Campanula sarastro og primula apple blossom er helt uanfægtede af, at vi er et stykke inde i november. Cerastostigma plumbaginoides (blyrod), som kan anes bag ved lyngen er et fint og...

Der unægtelig noget tristesse over novemberhaven på en fugtig gråvejrsdag som i går, og motiverne trænger sig ikke ligefrem på.  Asters lady in black står dog stadigvæk i fuldt flor -den hedder Hanne inde i mit hoved. Sølvaks er også stadigvæk fotogen og bliver ved med at producere friske sølvaks. Stjernemagnoliaens knopper er også nærmest sølvgrå. Rhododendronknopper kan være kedelige og anonyme, men kan også være smukke og iøjnefaldende som hos cilpinense, temple belle og graziella. De fleste blade fra papirbarklønnen danner bunddække nu. I dag har solen nærmest skinnet hele dagen, og så stiger humøret automatisk flere grader.   Solen fremhæver også blomsterernes farver. Sidste år viste jeg roser og stauder sidste gang i slutningen af oktober.