Opslag

Viser opslag med etiketten rhododendron sinogrande

Et livstegn

Billede
Det bliver ikke til mange blogindlæg for tiden, men her kommer der alligevel et. Rhododendron sinogrande har overvintret i et uisoleret skur med et kasseret dynetæppe lagt som beskyttelse over krukken og omkring det nederste af stammen, og det ser den ud til at have overlevet fint. Der er 100 skridt hen til en lille gruppe grantræer, og der har jeg hentet kogler som bunddække til krukken. Det samme trick har jeg brugt over for krukken med den ægte dværgfyr pinus uncinata heideperle. Det er ikke til at se, men den er mindst 10 år gammel. Mens sinogrande har overlevet vinteren, er de dahliaknolde, jeg har opbevaret i det samme skur, rådnet alle som en. Der er nu bestilt nogle få nye. I den gamle have havde vi mange og meget forskellige klematis, og nogle af de små varianter gravede jeg op og tog med, da vi flyttede. De har overvintret i drivhuset under noget beskyttelse og ser ud til at skyde allesammen. Jeg fik ikke lavet navneskilte, men ved, at fusca dwarf og Aljonushka var iblandt de...

Et pip fra flytterodet

Billede
Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Anemone pretty lady julia Selinum vallichianum Lilium pardalinum Eurybia divaricata. Skovasters Rudbeckia Henry Eilers Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side.  Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp. Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsbl...

Rigtigt forår

Billede
  De seneste dage, ja faktisk siden starten af april, har det ikke kun mindet om forår derude. Det har simpelthen været forår og oven i købet et helt forrygende forår med strålende sol og vindstille.  Jeg tror, der bliver lagt flere år til mit liv, når jeg går en rundtur i sådan et vejr og nyder gensynet med de gode, gamle venner, der myldrer frem og præsenterer blomster og blade på flotteste vis. Jo, paeonia weitchii woodwardii blomstrer ganske rigtigt utroligt tidligt, længe før alle andre pæoner. Den plejer at springe ud i april, men er måske nogle få dage tidligere på færde i år. Pseudotrillium rivale i spaltebedet delte jeg sidste år med en vis bæven. Heldigvis har det bekommet den vel. Trillium kurabayashi er en helt anderledes form for trillium, mere grov og med en ret speciel farveholdning. Den fyldte blodurt er en anden af de gamle venner, som er sprunget ud i det flotte solskinsvejr. Der er flere, der skriver, at bladene kommer efter blomsterne; men jeg oplever nu, a...

Mest krukker

Billede
Oktober/november plejer at være det tidspunkt, hvor vi flytter de frostsarte krukkeplanter inden døre, og det gælder også 2024. De store kamelier overvejede vi at finde en anden løsning for end den sædvanlige; men de ender alligevel i drivhuset. Dog har vi besluttet ikke at pakke det så voldsomt med planter, som vi plejer. Den sværeste at få anbragt godt er rhododendron sinogrande.De store blade tager nemlig skade, hvis de rører ved noget som helst,  Clematis Freckles, fast beboer i drivhuset, blomstrer allerede, og som sædvanligt har den sendt en blomstrende ranke ud gennem en sprække i vinduet. Sedum sieboldii rådnede i drivhuset sidste vinter, så jeg har investeret i en ny plante til at pynte på stenbænken på gårdspladsen sammen med pelargonierne, som stadigvæk pynter en lille smule. I januar købte jeg en småblomstret kamelia hos den lokale blomsterforretning. Da jeg googlede den i januar, fandt jeg næsten ingen informationer. Senere har jeg haft mere succes og fundet  ud a...