hortofilia

Under normale vejrforhold er det største problem i forbindelse med frøsåning, når man som jeg især sår stauder ude, at sørge for, at potterne ikke drukner i regnvand; men i år tror jeg desværre, at mange frø tværtimod er blevet brændt ihjel af solen. I bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg sagtens se, at jeg skulle have fundet en konstant skyggefuld placering til potterne; for jeg har slet ikke været god nok til at holde dem fugtige. Derfor har jeg haft størst succes med de frø, som blev startet inden døre. Det gjorde f.eks. den bunddækkende bakkestjerne erigeron karvinskianus. Jeg håber, at bakkestjernen kommer til at opføre sig ligesom ampelpileurt/ polygonum capitatum, som jeg såede for en del år siden. Nu sår den sig selv rundt omkring i grus og sprækker, hvor forholdene tiltaler den. Også berkheya purpurea/ afrikatidsel er kommet godt i gang. For resten kan jeg helt godt lide den brune græsplæne som billedbaggrund. Flamingokassens beboere er lobeli...

Jooo,  lidt sker der da derude i kulden. Hestehov/ petasites er sprunget mere ud, for de mest udsatte af blomsterne med det resultat, at frosten har farvet dem  brune på issen. En enkelt gruppe krokus er nu tæt på udspring. Den tidlige staudepæon veitchii woodwardii har udviklet flere blade. I fredagens hårde blæst blæste tre ruder ud i drivhuset, så en gammel dør blev fundet som en midlertidig løsning. Inde i drivhuset er der en enkelt blomst i cyclamen persicum, en småblomstrende, ikke hårdfør cyclamen, der er stamfader til de forædlede, storblomstrende stueplanter. Den har selskab af en gudeblomst/ dodecatheon, som åbenbart fremover skal henregnes til primulaslægten.                                     Solen i dag fremhævede det gule skær over fyrren pinus mugo Winter Gold og sørgede for, at man bemærkede de nye skud på rosen Hot Chocolate og træpæonen shi...

- nu hvor kulden har lukket haven helt ned. I vindueskarmen på mit kontor står der en flamingokasse, hvor jeg har tilladt mig den luksus at bredså frø af liljen mackliniae og nu kan tælle hele 28 små frøspirer. De må selv finde ud af at smide resterne af frøene, for jeg har dårlige erfaringer med at hjælpe med mine fummelfingre i den situation. Selvfølgelig bliver de ikke allesammen til blomsterdygtige planter, og jeg får ikke et blomsterflor som det herunder ud af mine anstrengelser; men mindre kan bestemt også gøre det. l ilium mackliniae En enkelt plante er næsten mere elegant - eller handler det mon om ræven og rønnebærrene?? Tredje gang tegner til at blive lykkens gang med primula melanantha, som ser ud til at trives i vindueskarmen på Sørens kølige kontor. Den er nu ikke sået, men købt. primula melanantha Her står også 2 pelargoniehybrider, som ligeledes ser ud til at trives. Schottii blomstrede fint sidste år, mens vi har de røde blomster i arden...

I går priklede jeg de største frøplanter af rosenslynger/ rhodochiton, men der er mange tilbage endnu. For en gangs skyld har jeg nemlig været heldig med såningen. Nu bliver det spændende at se, hvor hurtigt eller langsomt de udvikler sig videre.  Olieplanterne/ ricinus har jeg i år sået i tørvebriketter, hvilket gør, at man lettere kan følge med i, hvordan rødderne udvikles, og der går ikke mange dage, fra de spirer, til de skal pottes op. Billedet fra haven er taget sidst i august, så der er en imponerende vækstkraft i sådan et frø. Sidst i oktober startede jeg såprocessen for ni frø af en træpæon. Ifølge opskriften kan man spare et år i deres forløb ved først at give dem 3 måneders varme, så 3 måneders kulde, og hvis det ikke sætter gang i spiringen, skal processen gentages. I dag var der heldigvis hvide spirer at se hos de fire af frøene. Det er ulige lettere, når planterne selv sørger for frøsåningen, og det er jeg rimeligt sikker på, at den gule søjletaks ...