Opslag

Viser opslag med etiketten ranunkel

Farven lilla

Billede
Farven Lilla /The Color Purple er titlen på en roman af den amerikanske forfatterinde Alice Walker om sorte kvinders horrible vilkår i 1920ernes Sydstater. Der er nok to ting, der har fået mig til at mindes denne bog, som jeg både læste og så filmatiseringen af flere gange, dengang jeg underviste i engelsk på gymnasiet. Den ene er uden tvivl George Floyd situationen i USA, mens den anden er noget så fredeligt som  farvespillet i blomstringen her i haven i første del af juni. Når jeg går rundt med kameraet, ser jeg utroligt mange blomster, der kunne indgå i mit indlæg, så her kommer et mindre udvalg. Valmuen Patty's Plum deler sit bed med det meget mere diskrete honningløg/Nectaroscordum siculum. Den mørke bjergknopurt/ centaurea montana Jordy og rapunzelklokke/ phyteuma nigrum har jeg sat sammen pga farven; men den første er lige begyndt at blomstre, mens den sidste næsten er afblomstret. Blommefarvet kan man vist godt kalde farven på den lille buddhablomst/ roscoea auriculata med ...

småt og stort

Billede
Papaver orientale Princess Victoria Louise Da jeg stod og hældte morgenkaffen op forleden morgen, følte jeg mig iagttaget, og det viste sig at være denne nyudsprungne staudevalmue, der holdt øje med mig. på vejen op for at tage et billede af den, kom jeg forbi nellikeroden, som har nogenlunde samme farve. Ferskenfarvet er ellers ikke en fave man ser specielt tit - måske bortset fra roserne. Nellikerod/ geum Mai tai For afvekslingens skyld har jeg plantet clematis Madame le Coultre i surbundsbedet , og den kvitterer hvert år med en voldsom blomstring. Flot og iøjnefaldende er den, men den spinkle sølvknap/ ranunculus aconitifolius pleniflorus er mindst lige så charmerende.    Nogle hostaer gennemgår en farvemæssig udvikling fra brogetbladet til rent grøn, og en af dem er yellow polka dot bikini. Clematis Montana døde en vinter for mange år siden, troede jeg, så jeg plantede en afløser. Det er den der kan ses nederst til venstre i buen. Så vendte den gamle frygteligt tilbage og ...

søndagsbilleder

Billede
Stor dag. Yndlingslljen canadense er sprunget ud!! Og første blomst i en hortensia (hydrangea mirai). Stjerneskærm - raffineret og samtidig enkel. Her maxima, shaggy, moulin rouge og roma. Selvom vores maskinhus næppe kan betegnes som en arkitektonisk perle, danner det baggrund på billedet her. Fra skovhaven - en siddeplads og en lysning, hvor solen altid skinner.   Fra køkkenhaven - Søren har ladet en pastinak gå i frø og valmuer så sig selv rundt omkring.    Rose de Recht og Mme Pierre Oger      

på tålt ophold

Billede
Søren og jeg er ikke enige om, hvor velsete klokkescilla eller havehyacinter, som de kaldes heromkring, er. Han synes, de er så smukke, mens jeg mere fokuserer på, hvor uhæmmet de breder sig. Og det gælder både de blå og de hvide.   Det samme gælder i øvrigt også de kønne, fyldte anemoner. Vejret er bestemt ikke noget at råbe hurra for for tiden; men trillium vaseyi og grandiflorum trives i det våde og kølige vejr. Denne iris har Søren reddet fra kompostdøden og plantet ud i køkkenhaven  - i dag kan jeg ikke huske, hvad jeg syntes, der var galt med den. Paeonia mlokosevitchii og steveniana er tydeligvis i familie.   Ranunkelblomster er så nuttede. Det er skovfogedtræet også. Weigela middendorfiana  Til sidst en lidt speciel nyanskaffelse: syneilesis aconitifolia med skæg på toppen.