hortofilia

Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Anemone pretty lady julia Selinum vallichianum Lilium pardalinum Eurybia divaricata. Skovasters Rudbeckia Henry Eilers Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side.  Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp. Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsbl...

- har det været i dag med solskin og høj, blå himmel, så jeg tog kameraet med en tur rundt på matriklen. De to første billeder er fra sensommerbedet, hvor jeg frygtede, at rudbeckia Henry Eilers var forsvundet. Da jeg fik fjernet en stor molinia/pibegræs, viste det sig heldigvis at være falsk alarm. I det varme bed er det højsæson for sølvaks/stipa calamagrostis. Den japanske buskmynte/ leucosceptrum japonicum Golden Angel i det samme bed er nået frem til sin blomstring, samtidig med at dens blade begynder at skifte farve fra gult til grønt.  Den oprindelige plante står ret skyggefuld, og det ser ud til, at denne aflægger, som står i fuld sol, generelt er flottere i hele forløbet. En kombination af en mørk hortensia og egebladet hortensia. Echinacea Sunseekers White Almindelig staudeklematis/ clematis heracleifolia opfatter jeg mest som et bunddække, men den enkelte blomsterklase er alligevel ganske flot. De fire roser er  Crown Princess Margareta, St. Swithun, Ghislaine de Fe...

Mens mit forrige indlæg om mine bonsaiovervejelser handlede meget om de små detaljer, er jeg i dag gået i den modsatte grøft og har fokus på nogle store stauder, som for alvor træder i karakter i sensommerhaven.  De fleste finder vi i vores såkaldte sensommer- eller græsbed. Græsserne er lige på nippet til at blomstre, men danner stadigvæk en grøn kulisse for stauderne, og den mest iøjnefaldende af dem er uden sammenligning hjortetrøsten. Hjortetrøsten har selskab af to gule stauder, hvoraf min favorit er solhatten Henry Eilers, som jeg kan se trænger til at beskyttes mod de andre stauder fremmarch. Når den samme gruppe ses  fra den modsatte side, danner den baggrund for en rød pileurt. Med et par skridt til højre kommer elefantgræsset Morning Light i fokus. Et par skridt mere, og det er kvæsurten Blackthorn, der nu er i fokus Samme sted, men med retning mod nordøst er der først et stort parti med forskellige slags pileurt og bag ved det igen er det canadisk kvæsurt i selskab ...

Man ville være et utaknemligt skarn, hvis man ikke nød det lune novembervejr. Alligevel har jeg det lidt, som om jeg går og venter på, at frosten skal gøre sit indtog, og vejret vende tilbage til det normale.   Et vigtigt element i novemberhaven er de visne græsser, og i dag, hvor solen skinner så smukt, bliver de ekstra synlige. Det gælder næsten især fladaks/ chasmantium latifolium, som man nærmest ikke bemærker i gråvejr. Denne hortensia (Mirai hedder den) starter sin blomstring først på sommeren og er ikke sluttet endnu. Samtidig kan jeg godt lide den limegrønne farve på de visne blomster. Blandt roserne er Claire Austin den suverænt mest blomsterrige her i november. Farven har som sædvanligt om efteråret bevæget sig fra creme til lyserød. Stauderne kan også være med endnu, når det gælder blomstring; men for nogle af dem bliver det kun til enkelte blomster hist og pist. Anemone Honorine Jobert Rudbeckia Henry Eilers Ambratræet/ liquidambar styraciflua planter man pga det flotte...