Opslag

Viser opslag med etiketten primula marginata

småtterier

Billede
De sidste dage har jeg været flittig i haven, men i dag har jeg valgt at tage en slapper mere eller mindre. I stedet fik jeg lyst til at gå tæt på noget af det, der blomstrer i den nye have. Først to påskeklokker, som har klaret flytningen fint. Den første magnoliablomst er tæt på at springe ud. Den er lidt vejrbidt, når man zoomer ind. Den  botaniske tulipan ligner sprengeri, men den plejer at blomstre som en af de sidste tulipaner. I efteråret raserede solsortene stensandwichen hver gang, jeg prøvede at tilplante den. Derfor har jeg forsøgt at gardere mig ved at bruge et net. Primula marginata  Paeonia veitchii woodwardii er snart afblomstret, og så må man nøjes med at nyde det smukke løv.

Vinterskader???

Billede
Når det har været så koldt og blæst så længe, kan man som haveejer ikke undgå at begynde at blive bekymret for, om der er planter, som har taget skade. Det kan vi sikkert først rigtigt se, når det er blevet forår; men hjultræet/ trochodendron aralioides, som vi tog med fra den gamle have, ser meget brun ud, når jeg kigger på den inde fra stuen, og det er første vinter, at den ikke har beholdt sin grønne farve. Den beskrives ellers som fuldt hårdfør, og jeg må sige, at jeg blev meget beroliget af at bese den tæt på; for set fra en anden vinkel er bladene stadigvæk temmelig grønne, og samtidig har jeg læst mig til, at den brune farve er en naturlig reaktion på stærk kulde, altså ikke et tegn på, at den er ved at opgive ånden. På nettet læste jeg, hvor vild en ejer af træet var med vinterbladenes flotte "purple" farve, og tænkte, at det var ærgerligt, at mine bare var kedeligt brune; men igen blev jeg klogere, da jeg gik tæt på træet. Mit træ har skam også lilla farver både på b...