Så blev det højsommer
Ferdinand Pichard blev flyttet i foråret til en plads, hvor jeg normalt ikke når om med hverken kander eller vandslange, og derfor ser dens løv temmelig sølle ud. Alligevel har den formået at danne nogle fine blomster. Derfor skal den med i dagens indlæg. Det, den måtte vige pladsen for, var denne poppel med tilnavnet "purple tower", som jeg forærede mig selv som belønning for afslutningen af flere måneders hårdt lugearbejde på gårdspladsens brosten. Sådan en søjlepoppel passer bedre sammen med de andre træer på gårdspladsen end en rosenbusk, var vi enige om, Andre roser, som gør det godt: St. Swithun Sweet Pretty Vi troede, at vi havde gravet en skrantende Barcarole op i foråret; men se nu bare denne fine plante, der er dukket op. Det ligner bestemt ikke et vildskud. Willestrup Munstead Wood Dagliljer var nærmest et samlerobjekt for mig før i tiden; men i dag er der kun en10 stykker tilbage. Nogle af dem bliver ved med at blive angrebet af galmider, og de angrebne kno...