hortofilia

Tirsdag morgen, da vi stod op, lå der rim rundt omkring, ikke mindst på havebænken uden for køkkenet. Det måtte jeg have et billede af. Onsdag morgen havde det sneet, da vi stod op, og om eftermiddagen kom der endnu en lille byge.  Det skulle også foreviges. Prognoserne melder om nattefrost ned til -4 grader de næste par nætter, så stille og roligt  begynder der at brede sig en vinterlig stemning, og det passer os fint, at sneen kun falder i begrænsede mængder.   Roserne har fået et lille drys sne, mens de sidste klematis sidder beskyttet inde i en taksbusk. Magnolia grandiflora blomstrer på de særeste tidspunkter, men den enlige blomsterknop springer nok alligevel ikke ud. Ampelpileurt/polygonum capitatum sår sig selv i grus og sprækker mellem fliserne og blomstrer sidst på sommeren, men frostvejr er den ikke vild med. Vinterjasmin/ jasminum nudiflorum er en mulighed, hvis man gerne vil have en plante, som blomstrer om vinteren. Jeg synes, den er længe om at vokse til. M...

Det er mest efterårsløvet, man lægger mærke til derude i disse dage, men blomster er der dog stadigvæk, omend de er ret så spredte og vejrbidte. Rosenknopperne skal vi nok ikke forvente at få at se i blomst, selvom enkelte stadigvæk lykkes med at springe ud. Den klatrende stormhat kom til syne, da den vingede benved begyndte at smide sine blade, og rundt omkring er der små farveklatter i de samme nuancer i form af blomster i forskellige storkenæb. Den sidste høststenbræk står med blomster. På afstand ser den såre sølle og forpjusket ud, men den enkelte lille blomst er faktisk rigtig fin. Det samme kan man sige om skumblomst/ tiarella. Russisk mandstro er derimod i gang med en iøjnefaldende genblomstring.  Plejer den det? Jeg er i tvivl. Ampelpileurt sår sig selv og er først klar til at blomstre i sensommeren. Hortensiablomsterne holder fast i farven længe, og floksen i forgrunden er forlængst afblomstret, men leverer alligevel små farveklatter. Abies koreana Ice Breaker er nok en a...

November er lidt både og. Der ligger masser af blade på jorden, samtidig med, at der stadigvæk står planter rundt omkring med flot efterårsløv, som f.ks. hortensiaen Blue Bird. På samme måde er der en del blomster spredt rundt omkring, som er med til at lukke og slukke den havesæson, der går på hæld, samtidig med at enkelte blomster giver startskuddet til vintersæsonen. Det gælder den lille krinolinenarcis, som er flyttet ind i drivhuset, og de første bittesmå blomster i den hvide peberbusk. Det er snart en del år siden, at jeg såede ampelpileurt/polygonum capitatum. Den første vinter overvintrede jeg omhyggeligt en plante frostfrit; men det holdt jeg hurtigt op med, da jeg så, hvor flittig den er til at så sig selv. Nu dukker den op rundt omkring, hvor jeg egentlig ikke regnede med, at der skulle være planter, og det er bare hyggeligt. De næste krukker står ude hele året, og nu blomstrer mahonia soft caress med gule blomster, og pinus contorta chief joseph er godt i gang med at skifte...

Under normale vejrforhold er det største problem i forbindelse med frøsåning, når man som jeg især sår stauder ude, at sørge for, at potterne ikke drukner i regnvand; men i år tror jeg desværre, at mange frø tværtimod er blevet brændt ihjel af solen. I bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg sagtens se, at jeg skulle have fundet en konstant skyggefuld placering til potterne; for jeg har slet ikke været god nok til at holde dem fugtige. Derfor har jeg haft størst succes med de frø, som blev startet inden døre. Det gjorde f.eks. den bunddækkende bakkestjerne erigeron karvinskianus. Jeg håber, at bakkestjernen kommer til at opføre sig ligesom ampelpileurt/ polygonum capitatum, som jeg såede for en del år siden. Nu sår den sig selv rundt omkring i grus og sprækker, hvor forholdene tiltaler den. Også berkheya purpurea/ afrikatidsel er kommet godt i gang. For resten kan jeg helt godt lide den brune græsplæne som billedbaggrund. Flamingokassens beboere er lobeli...