Opslag

Viser opslag med etiketten podophyllum

Jeg nåede det lige

Billede
 - altså at lave endnu et påskeindlæg, selvom vejret i dag har været gråt og diset. Noget af det, jeg virkeligt nyder for tiden, er, at jorden nu er ved at være dækket af grønne planter, og det er sådan set ligegyldigt, om det er ukrudt, selvsåede planter eller bunddækkende planter, som jeg mere eller mindre møjsommeligt har skaffet til veje. Alt er bedre end bar jord. De næste billeder stammer allesammen fra diverse surbundsbede. Rhododendron Temple Belle Rhododendron schlippenbachii Pieris Mountain Fire, som blev klippet helt ned sidste år Phylliopsis 'Pinocchio' Anemone Green Fingers Anemone Blue Eyes - den blå ring dukker op, når blomsten er blevet lidt ældre. Podophyllum Spotty Dotty trives dog udmærket i almindelig havejord, og det samme gør bispehuen Orange Queen og orixa jap. variegata.

Tid for kornel og hyld m.m.

Billede
 Tålmodighed belønnes, hævdes det jo, og når det handler om vores blomsterkorneller,  må jeg sande, at der er noget om snakken. I år er den rødblomstrede Satomi og den hvide China Girl med et blevet til et par kæmpestore buske. I flere år har jeg tryglet manden med motorsaven om at reducere et hyldetræ, som har taget udsigten til kornellerne og sået et utal af små hyldetræer, og i går skete det omsider. Selve stammen lod vi stå. Så får vi se, hvad vi finder på med den. Nogle af de dekorative grene og en ubeboet fuglerede blev lagt omme i skovhaven under et af træerne til glæde for dyrelivet. Forleden fik jeg en snak med en af Sørens niecer, som undrede sig over, at hylden blomstrer nu; for duften af hyld forbandt hun med sommerferieophold hos os, og noget er der nok om snakken, altså at klimaforandringerne har fremrykket planternernes udvikling. En glædelig overraskelse; Dette ret anonyme træ er et morbærtræ, og for første gang overhovedet har det ansat nogle frugter. De sidde...

Overspringshandlinger

Billede
De sidste par uger har beskæring af rosenbuskene stået på min mentale opgaveliste, uden at der er sket noget som helst. Hvis det ikke skal ende med forrevne arme og tornefyldte hænder, skal man formummes i så meget tøj, at det til gengæld gør det besværligt at komme ind i buskene og få fat i grenene på de optimale punkter. Væksten følger jo saksen, så det kan ikke nytte noget at fjerne den yderste halve meter hele vejen rundt, nej, nogle af grene skal fjernes ved jorden eller lige over jorden, og så er det, man kommer i infight med tornene. I stedet har jeg taget nogle billeder, og jeg starter med Hot Chocolate, fordi dens blomster i mine øjne er nogle af de allerbedste roser til at ældes på en interessant måde. Nældeklokke/ campanula trachelium såede jeg for nogle år siden. Den findes vist nok forskellige steder i den danske natur, selvom jeg aldrig har set den. Nu har vi den også  flere steder rundt om i haven. Den på det første billede er kun 60 cm høj, fordi naboplanterne ikke ...

Stewartia, podophyllum, the President, itoh

Billede
Sådan en overskrift kan muligvis få potentielle læsere til at løbe skrigende væk fra bloggen,  men det var nu engang det, der sagde mig mest i  dag 😊 Stewartia blomstrede næsten ikke sidste år, så jeg blev helt bekymret for, om der var noget galt med træet. Så meget desto større er min glæde ved at se, hvor overdådigt det blomstrer i år. Stewartia serrata Er den ikke lækker, denne podophyllum aurantiocaule? Den dukker hvert år op så sent, at jeg når at frygte, at den er gået ud. I mine øjne udstråler den i den grad, at den stammer fra Asien, nærmere bestemt Tibet og Kina, hvor den vokser under gran- og fyrretræer. Spotty Dotty er med afstand vores mest livskraftige fodblad, som vi har flere kvadratmeter af forskellige steder i den skyggefulde del af haven. Den mørkerøde blomst er nemlig ikke kun til pynt, men leverer masser af spiredygtige frø. Podophyllum versipelle har haft en hård vintersæson, ser det ud til, for den er ikke nær så stor og flot, som den plejer. The Preside...