hortofilia

Frostvejret har sat en effektiv stopper for udviklingen i haven, og påskeklokkerne ligger slatne hen ad jorden. Sådan må det nu engang være, og det virker helt rigtigt med en omgang frost, som gerne må blive liggende nogle dage endnu. Når så tøvejret vender tilbage, vil forårsløgene for alvor sætte skub i udviklingen. I mellemtiden kan vi nyde synet af en klar, blå himmel og lyset, som er stærkt på vej tilbage. I drivhuset er to forskellige slags krinolinenarcisser i gang med blomstringen. Den sartgule Julia Jane er den frodigste, mens den cremefarvede (cantabricus var. foliosus) er mere beskeden, men dog har en del knopper på vej. De er i mine øjne utroligt elegante, og det græslignende løv matcher blomsterne helt perfekt. Det eneste minus er, at de ikke overlever ude i haven - jeg har prøvet. Penselfyr/ pinus parviflora har jeg en vis forkærlighed for,  især hvis nålene variegerer. På min ønskeseddel har der således i flere år stået en dværgpenselfyr med det japanske tilnavn...

På sådan en stormfuld dag som i dag er det hyggeligt at sidde ved computeren og strikke et indlæg sammen og samtidig følge med i, at Mette Frederiksen bliver grillet på tv. Hun er ikke ret vild med, at journalisterne stiller nærgående og helt relevante spørgsmål.  Ambratræet er et af de træer, som kan levere de utroligste efterårsfarver; men præcist hvordan efterårsløvet ser ud, kan variere fra år til år, skriver eksperterne. Træet på det første billede har dog set nogenlunde sådan her ud i alle de tre år, vi har haft det. Det samme kan siges om den opstammede variant, som har tilnavnet Gumball/ tyggegummitræ. Desværre er det den grønne farve, træet har holdt sig til i alle de ti år, vi haft det. Derfor slog vi til og købte et mere, fordi det havde de flottest tænkelige farver sidste år. Men se bare, hvordan det ser ud i år - grønt i grønt. Øv!!!! Her kan årsagen jo ikke findes i træets genetik. Det må være i miljøet, den skal findes. Jeg har tidligere undersøgt, hvad de kloge hove...