hortofilia

Når man har brændeovn, er et af vinterens gøremål at sørge for brænde to år frem i tiden, så det er en af de opgaver, Søren har travlt med for tiden. Også skovfogedtræet har måttet slippe en stor, hul gren, som dog ikke er endt som brænde, men som fuglehuse i forskellige størrelser. Søren har placeret et af fuglehusene diskret højt oppe i træet og forhåbentligt i sikkerhed for lækkersultne katte, og selve hullet i stammen finder fuglene sikkert også ud af at udnytte. I køkkenhaven er der fundet plads til et par fuglehuse mere også skabt af skovfogedgrenen. De sidste to fuglehuse er mere regelrette og lavet af affaldstræ, som på den måde holder op med at være affald-)    Tyrkisk hassel/ corylus colurna bliver hverken til brænde eller fuglehuse lige med det første. Dertil er den for køn med de lange rakler og den furede stamme. Nødderne har vi endnu til gode. Myrtebladet buksbom/ buxus sempervirens myrtifolia har jeg haft kig på et stykke tid, fordi...

- hvor stynede piletræer var et helt almindeligt syn i landskabet, dog ikke så udpræget her i Vestjylland, men meget udbredt på Fyn og Lolland-Falster. H. C. Andersen kan næsten kun have fået sin inspiration til Fyrtøjet fra sådan et hult, gammelt træ. http://www.seniorcamping.dk/Danmark/Hverringe-Gods-Fyn-2010/Hverringe-Gods/14-Hverringe.jpg Jeg har læst mig til, at det i 1700 tallet i forbindelse med landboreformerne og udflytningen af gårdene fra landsbyerne ligefrem blev påbudt ved lov, at man skulle dyrke pil dels som foder, men også med henblik på at bygge gærder omkring markerne. Også i Van Goghs Holland må disse knortede træer have været udbredt. I hvert fald var han tydeligt fascineret af dem. Billedet herover gad jeg godt se i virkeligheden - forholdet mellem den forslidte, krumbøjede (land)mand  med hænderne dybt begravet  i bukselommerne og de forkrøblede træer i det vintergrå landskab taler virkelig til både fantasi og empati. https://www.vince...

Efter hele tre dage med sol er der rigtig mange helleborus, der er sprunget ud. Det er simpelthen fascinerende at observere deres enorme variation. Scilla bifolia Rosea er lillebitte. En opstammet Ingrid bergman har blomstret en lille smule hen over vinteren i den mørke og kølige stald og næsten uden at blive vandet. Vi er skam ikke for gamle til at lære nyt, i dette tilfælde pileflet, men der er absolut plads til forbedringer.                                    Den tredje pil holdt vi fingrene fra - indtil videre. Den kunstfærdige knude hedder vist japansk øje. Successen gentages - to nye rosenstativer fra Sørens hånd. Den højeste (1,70m over jorden) er tiltænkt Ghislaine de Feligonde, og den laveste (1,50m over jorden) skal Raubritter slynge sig i.                           Søren har jævnligt br...