hortofilia

I det smukke solskinsvejr,  vi har haft i dag, og med en frossen pikstensbelægning, tog jeg en pause fra mit lugearbejde og gik i stedet for en runde med kameraet. Denne påskeklokke har stået i sin krukke siden starten af december og har overlevet det skiftende vejrlig forbløffende godt.  Da nattefrosten var hårdest, blev den dog bragt indenfor i sikkerhed, skal lige siges. Stjernemagnoliaen er en af de planter, som har noget at byde på i næsten alle årstider, også vinteren. Vintergækkerne står på spring der, hvor solen giver dem lys og varme. De helt almindelige er uundværlige og superelegante; men bladene synes jeg ikke rigtig, man lægger mærke til, i hvert fald ikke før de begynder at visne.  Det gør man derimod , når det drejer sig om woronowii med de brede, skinnende blade. Vi har kun denne lille gruppe, og måske er det derfor, jeg ser den mere som en staude end som en bunddækkeplante. Egentlig havde jeg taget saksen med om til indkørslen for at rydde lidt op deromme...