hortofilia

Det første billede viser, hvordan morgendisen trængte helt ned i haven under de store lætræer og blev liggende en rum tid. Busken til venstre I billedet er en egebladet hortensia med fyldte blomster. I år har den udviklet sig til en nydelig busk, som ligefrem selv  kan bære de fleste af de tunge blomsterstande. Lidt derfra blomstrer denne nydelige rose, hvis navn jeg havde frygteligt svært ved at grave frem fra hjernekisten, men pludselig kom det til mig. Det er jo Bathsheba.  Det kan være svært at forstå, at der jævnligt advares mod at plante den romantiske høstanemone; men der er ingen tvivl om, at den breder sig lystigt, hvis den får lov. Vores står i en murerbalje uden bund. For to år siden delte jeg vores astilbe purpurlanze og plantede den forskellige steder i det store staudebed, hvilket jeg fortrød sidste år; for da tørrede den ind og stod som nogle grimme, skæve javerter. I år står den flot og leverer en masse farve og afveksling. Dens nabo er floksen Natural Feelings...

En speciel sommer har det unægteligt været indtil videre, først langvarig tørke, som hos os blev afløst af en langvarig regnvejrsperiode, hvor regnmåleren har vist nogenlunde det samme for juli måned, som meterologerne har meldt om, nemlig ca 135mm. Roserne har gjort det godt, og Munstead Wood, som jeg starter med, har endnu ikke fået rust, som den plejer. Det er Sørens opgave at gøde roserne, og i år fik nogle af dem en skovlfuld kyllingemøg oven i den sædvanlige dosis, så jeg gætter på, at det er forklaringen på at rustangrebet lader vente på sig. At præcis det samme gælder Abraham Darby, gør den forklaring endnu mere sandsynlig. Princess Alexandra of Kent   Belle de Clermont  Sally Holmes  Concha d'or storblomstrer lige nu, og dens duft kan opleves i store områder af haven.  Leslie Woodriff har desværre ingen duft. Rhododendron prunifolium dufter heller ikke, så det er et eksemplar af vildarten, vi har, og ikke en hybrid. Forklaringen på dette mystiske udsagn kan ...

Davidia involucrata er duetræets navn på latin. Træet er opkaldt efter den første europæer, som beskrev træet, nemlig en fransk missionær ved navn Fader Armand David, som hjemførte en del planter fra Kina i anden halvdel af 1800 tallet. Jeg har forsøgt at google kinesernes oprindelige navn for det smukke træ, og det viser sig minsandten  at være netop duetræ. Englænderne kalder det handlerchief tree, og det forstår man jo sådan set godt, selvom duetræ er et langt smukkere navn. Det nytter ikke at spørge mig, hvor gammelt vores træ, for det har jeg simpelthen ikke styr på, men jeg kan med sikkerhed sige, at vi købte det i det forrige århundrede:-) Mens duetræet er et smukt og stateligt træ, vil jeg snarere beskrive hjultræet som eksotisk og finurligt. Trochodendron betyder direkte oversat hjultræ, og jeg har læst flere forskellige forklaringer på valget af netop det navn. Den forklaring, jeg er mest tilbøjelig til at fæste lid til, er, at dels sidder blomstens støvdragere som egerne...

Ja, det er et eksistentielt spørgsmål for en staudeklematis. Tag f.eks. Roguchi - den klatrer pænt, hvis den får tilbudt noget at klatre op i, og når den når toppen af sit stativ, sender den sine stilke vandret ud i verden. Viorna klatrer også gerne, men holder sig mere hjemme på sit stativ, når den er nået op til toppen. Stativet har nok at se til. Foruden viorna skal det også give plads til aconitum Red Wine og codonopsis rotundifolia var. angustifolia. De næsten uanselige integrifoliatyper foretrækker afgjort at kravle, hvad enten de er hvide eller blå. De lidt større typer kunne nok godt hjælpes i vejret med et stativ eller noget lignende; men i grunden kan jeg bedst lide effekten, når de kravler rundt i en anden plante, ligesom Arabella gør i den hvide høstanemone. Aljonushka gror på samme måde, en virkelig smuk klematis. Le petit faucon skal hjælpes lidt til at klatre op i en søjletaks - den er nemlig også en integrifol...