hortofilia

Efteråret er over os, og det er blevet småkoldt for hænderne på morgenrundturen. Efterårsfarverne kommer så småt , men der skal sikkert koldere nætter til, før de for alvor folder sig ud. Det gælder om at nyde alt det, der stadigvæk er i live og stadigvæk gør det til en oplevelse at færdes i haven. Bær forbinder vi også med efteråret. Rønnebær har vi ikke selv, så jeg snuppede nogle grene til en dørkrans på min gåtur forleden. Derimod har vi en løvfældende kristtjørn, som allerede nu står med røde bær. Sidste år var de pludseligt væk, fordi fuglene havde fået kig på dem, så i år lægger vi et grønt dug over busken, så vi også kan nyde synet af bærrene, når bladene er faldet af Et par græsser: rørhvene/ calamagrostis Karl Foerster står næsten intakt og flot opret i år. Aksene har ellers tit en tendens til at knække. Lampepudsergræs / Pennisetum alopecuroides Hameln er efterhånden blevet en gammel plante og har ingen problemer med at overvintre på sin plads. Det kniber meget mere for ...

  Vejret i den forløbne uge har været helt suverænt og perfekt til havearbejde. Jeg havde planlagt at bruge dette indlæg til at gennemgå alle de aktiviteter, jeg har haft gang i, men indså, at resultatet ville blive en enormt lang og uinteressant  liste, så det gik jeg lynhurtigt væk fra. De første to billeder viser de sjove frugter i cornus kousa China Girl og en fem cm høj iris, som er en stort kontrast til de sibiriske iris, som har bredt sig så vildt i år. Iris lacustris Tørken i 2018 gjorde det af med stort set alle vores etageprimula. Derfor såede jeg nye i år, og som det ses på billedet, trængte de nye planter til at blive plantet ud. Nogle af dem endte i skovhaven, hvor en rhododendron var blevet syg og måtte graves op. Et fælles job var at lægge flis ud på gangene i skovhaven og gangene langs med bøgehækken. Yndlingsbænken trænger hårdt til en foryngelseskur. Det er kun sædet af guldregntræ, der er frisk.  Derfor er vi på udkig efter et nyt armlæn. De milde vintr...