hortofilia

Der sker ikke meget nyt derude, og vejret har jo ikke været specielt indbydende, så jeg har holdt en lille pause på bloggen.  I formiddags kom der dog et fint lag puddersne, som desværre allerede var blæst bort før aften. Nogle få billeder med puddersne blev det alligevel til.                               I blogpausen har jeg sået flere hold frø af næsten udelukkende stauder, som gerne vil have kulde. Sidste år kom jeg til at så alt for mange af frøene indendøre, og fordi vinteren var så lang, nåede det at blive et problem at få dem priklet ud og givet lys nok.  En del spirede ikke og får chancen en sæson mere, men collagen herunder viser nogle få af de mange, jeg ved er godt på vej. Alle billederne er lånt fra planteskoler. Det bliver spændende at se, hvordan de arter sig, f.eks. den første, som hedder synthyris missourica og går under det nuttede engelske navn kittentai...

 er vejret på denne andenjuledag. Eva og jeg var alligevel ude for at afprøve en af mine julegaver, en håndrive til at fjerne blade i stenbedene. Mobilen tager grynede billeder i denne slags vejr.   Når man køber skimmia som krukkeplante før jul, har de som regel røde knopper, men jeg holder meget af denne variant, hvor knopperne er grønlige. Den hvide peberbusk er så nuttet, nu hvor den står med spredt blomstring, som om den var pyntet med snefnug eller stjerner.  Julerosen lever op til sit navn, men må have haft besøg af drillenissen, for den vender de fleste blomster mod nord væk fra køkkenvinduet.

er jeg ikke, men fra en hardcore plantenørd som undertegnede skal I ikke forvente gran og nisser og dekorationer forløbigt-} Jeg og haven har nemlig stadigvæk masser af andre emner på hjerte. Belamcanda chinensis, leopardlilje, har op til flere overraskelsesmomenter. Efter blomstringen ruller den blomsten sammen til en cigarlignende tingest. Dernæst udvikler den nogle gevaldige frøstande, som til sidst åbner sig og afslører de skinnende, sorte frø. I England kaldes den da også blackberry lily, selvom den tilhører irisfamilien.   Meconopsis x cookei er klar med endnu en blomst (sin allersidste), selvom vi har haft en smule nattefrost.       Clematis roguchi har endnu enkelte, vejrbidte  blomster (som den til venstre) og står stadigvæk støttet af høtyven. Næsten 5 måneders blomstring er ret godt gået.             Høststenbræk har vi i to eksemplarer. Denne her står næsten i fuld skygge. Ampelpileurten er...

har jeg været mere eller mindre ukampdygtig og bloginaktiv pga influenza, og også i dag river det i halsen, når jeg lister rundt i haven i den råkolde blæst. Søren har nærmest hostet uden ophør de sidste 3 døgn, så denne camelia er købt som en lille opkvikker til os begge to. Inde fra det lune køkken kan vi glæde os over den hvide peberbusk, som næsten har samme farveholdning som cameliaen. Det har denne helleborus vel næsten også. I modsætning til denne mørke skønhed, hvis nye blade er så iøjnefaldende i modlys. Picotee typerne er nu også fine. Rhododendron dauricum er så godt som sprunget ud. Vi har i grunden en del forskellige krokus. Mon ikke de krydser sig flittigt? Dens -canis mørk lærkespore snepryd cyclamen coum fritillaria pudica, som trænger til at få pudset vinduer.

Hundetanden savner sol og varme for at springe ud. De tidlige krokus springer ikke engang ud i dag, selvom solen skinner på dem. Fritillaria raddeana har stukket sin store, røde næse op over jordoverfladen. Adonisen har nu 3 blomster på rad og række Lungeurt er helt klar til udspring. Den eneste plante udover vintergæk og erantis, som blomstrer uanfægtet af kulden, er den hvide peberbusk.

Selvom haven stadigvæk er bundfrossen, er der alligevel blomster derude. Våradonis er omsider sprunget ud. Den har været dækket af en grangren og står beskyttet i vores lille spaltebed. Den hvide peberbusk træder frem igen, nu hvor sneen er forsvundet. Og erantis og vintergækker er der i massevis. Det næste billede er en alunrods allerførste nye blade. Mærkeligt at den lægger ud som rødlilla; for den hedder autumn leaves og får rød/rust/ferskenfarvet løv. Troldnødden er stadigvæk pakket ind i grangrene som beskyttelse mod rådyrene.