Opslag

Viser opslag med etiketten paphiopedilum

Typisk, dansk vintervejr

Billede
Heldigvis er to tredjedele af den typiske, grønne vinter snart overstået, og  selvom vejret er gråt i gråt, kan man alligevel godt fornemme,  at dagene er blevet længere. Egentlig har jeg lyst til at rydde op rundt omkring, så løgvæksterne får fri bane, men det er ingen fornøjelse i regnvejr. En bonus ved vores vintervejr er det dog, at fuglene har let ved at finde føde. Stjernemagnoliaen er et smukt syn om vinteren med sine sølvgrå knopper, især i frostvejr forstås. Der er ikke meget pynt ved noget som helst i vinterens regnvejr. Vi skal hen i starten af april, før træet springer ud. Søren kan altid finde på gøremål, selvom vejret driller. I år har han haft vores gamle havemøbler under behandling og endda udskiftet noget af træet på bænken, fordi det var begyndt at rådne. Nu jeg var i stalden, tog jeg lige et billede af agapanthus Jack's Blue, som har det med at blomstre året rundt. I et par år har jeg haft held med fruesko inden døre; men i år ser planterne sølle ud, så jeg ...

En kold novemberdag

Billede
                                          Pludseligt er der gået næsten en uge, siden jeg sidst tog billeder. Vejret har ikke indbudt til det, selvom vi slet ikke har fået regn i de samme mængder, som der meldes om fra den østlige del af landet. Det var virkelig koldt for fingrene i dag, og jeg bilder mig næsten ind, at de vejrbidte roser, jeg starter med, også har kolde kinder. Nogle af roserne har hverken blomster eller blade tilbage, andre har kun enkelte blade, og atter andre både blomstrer og har næsten alle deres blade i behold. Det er en utrolig udvikling, de gennemgår i løbet af et år.  Når vi går om i skovhaven, skal vi lige verfe denne klematisranke væk for ikke at få den i ansigtet. Kurvebregnen i efterårsantrækket er et af de syn, der lokker os derom. Staudefuchsiaen er ikke ligefrem et farveorgie. Alligevel har den fået lov til at stå på sin plads foran bøgehækken i...

Samme koncept, andre farver

Billede
  Påskeklokker og forårstegn er det koncept, der har fået genvalg. I dag er det påskeklokker i lyse farver, jeg har sat sammen, og så et et billede af en gruppe, der gerne skulle vise, hvordan blomsterstilkene er begyndt at rette sig op, så blomsterne fanger lyset på en helt anden måde end i starten af blomstringen. Dagens spæde forårstegn  har jeg samlet i collagen herunder. Jeffersonia diphylla/tvillingeblad, scilla Pink Giant, trillium kurayabashii, paeonia veitchii woodwardii I går tog jeg på udflugt til Billigblomst i Herning. Anledningen var, at vi havde gravet en gammel og nedslidt Pat Austin og Graham Thomas op og nu manglede to afløsere i bedet, hvor de egentlig  havde fyldt en del. Billigblomst sælger austinroser til den halve pris af det, man forlanger på Jespers Planteskole, så jeg kørte hjem med fornemmelsen af at have gjort en rigtig god handel. Den fornemmelse forduftede, da vi plantede de to roser og opdagede, hvor ringe et rodnet de havde. The Lady Garden...

Mens vi venter på stormen Otto

Billede
- har jeg samlet sammen til et indlæg og starter med den vinterblomstrende cyclamen coum. Mange siger, de har cyclamen på grund af det flotte løv; men jeg er nu også umanerligt glad for de raffinerede, små blomster, som det desværre er ret så besværligt at tage billeder af. Vi har begge to holdt øje med denne dorothealilje/ leucojum vernum og bildte os ind, at den var alt, alt for tidligt på færde. Men da jeg gik en rundtur i dag, blev jeg meget klogere, for den stod på spring  overalt, f.eks. var gruppen herunder allerede godt i gang med blomstringen, selvom den står særdeles skyggefuldt. Påskeklokkerne ser umiddelbart hvide eller cremefarvede ud, men gemmer på en overraskelse. I spaltebedet har adonis blomstret længe, og nu har den også udviklet sit fligede løv, og det pynter mellem de hårde sten, synes jeg.  Også i spaltebedet er iris Lady Beatrix Stanley lige sprunget ud. I græsrabatten ved vejen er hestehov/ petasites pludseligt langt fremme. En supertidlig forårsbebuder,...