hortofilia

Her ved udgangen af november har vi haft et kortvarigt besøg af frosten. Fuglebadet frøs næsten til is i går, og sidst på aftenen lagde der sig et tyndt lag sne på græsplænen, som dog næsten er forsvundet i dag. Måske får vi frostvejr igen senere i dag, måske ikke. Vinden er i hvert fald hvinende kold. Noget, der skaber hygge i denne tid, er alle de flotte og fantasifulde dekorationer, som nogle mennesker er så ferme til at kreere. Fummelfingret beskriver desværre temmelig godt min egen teknik, men jeg har da trods alt fundet ud af at binde en lille krans af gran og røde bær fra hanesporetjørnen. Rødt og grønt er også farverne i kameliaen Yuletide, hvis navn netop henfører til, at busken blomstrer om julen. Den lille sedum købte jeg for en femmer, da jeg kom forbi blomsterhandleren.  Når man køber planter på rod til krukkerne, er det ligesom en ekstra gevinst, når de kan plantes ud i haven bagefter, og det er denne blågrønne cypres et godt eksempel på. Staudehirse er en let og eleg...

Frostvejret har sat en effektiv stopper for udviklingen i haven, og påskeklokkerne ligger slatne hen ad jorden. Sådan må det nu engang være, og det virker helt rigtigt med en omgang frost, som gerne må blive liggende nogle dage endnu. Når så tøvejret vender tilbage, vil forårsløgene for alvor sætte skub i udviklingen. I mellemtiden kan vi nyde synet af en klar, blå himmel og lyset, som er stærkt på vej tilbage. I drivhuset er to forskellige slags krinolinenarcisser i gang med blomstringen. Den sartgule Julia Jane er den frodigste, mens den cremefarvede (cantabricus var. foliosus) er mere beskeden, men dog har en del knopper på vej. De er i mine øjne utroligt elegante, og det græslignende løv matcher blomsterne helt perfekt. Det eneste minus er, at de ikke overlever ude i haven - jeg har prøvet. Penselfyr/ pinus parviflora har jeg en vis forkærlighed for,  især hvis nålene variegerer. På min ønskeseddel har der således i flere år stået en dværgpenselfyr med det japanske tilnavn...

Selvom 2018 har været et ekceptionelt haveår, er der heldigvis mange ting, der er de samme som altid. Det gælder f.eks. de dekorative klematisfrøstande, vi kan glæde os over for tiden. Jeg har set kreative haveejere, som gemmer de skinnende typer og laver kranse af dem til jul; men det sker nok næppe her på matriklen. A propos klematis: 19. juni blev Mme le Coultre klippet ned til ca 30 cm over jorden og fik et nyt stativ at klatre i. I dag er hun nået et pænt stykke op i stativet og kan oven i købet opvise en pæn mængde blomster og knopper, omend blomsterne ikke er voldsomt store. Blogrutiner fornægter sig heller ikke Jeg har observeret, at jeg har en tendens til først at tage billeder af floks, når Natural Feelings blomstrer. Deres farver lyser ellers fint op i et bed, men nuancerne er vanskelige at gengive nøjagtigt. Nogle planter beskrives som mormorplanter; men floksen herunder er nok snarere en oldemorplante, så gammel er den. Den stammer tilbage fra den...

Der er noget forfriskende over morgenkøligheden, selvom nattefrosten meget gerne må vente, og morgensolen fik kortvarigt skabt liv i haven, før skyerne fordrev den,  her i hirse og solhatte og papirbarkløn med septemberbed. To af mine codonopsis producerer nogle få blomster endnu, selvom de stort set har smidt alle bladene.                Karma chok sammen med nepeta govaniana og cobeaea pringlei              Krukker er vel mere populære end nogensinde, og jeg har da også nogle stykker, men især med planter, som er frostfølsomme, og som derfor skal beskyttes om vinteren. Et godt eksempel er asarum maximum silver panda, en slægtning til hasselurt med spektakulære blade. New zealandsk hør klarer heller ikke den fugtige jyske vinter. Her overholder jeg  vist sammenplantningsprincippet "thriller, filler, spiller", som jeg stødte på i et engelsk haveblad i sommerferien. Her s...