hortofilia

Bortset fra overskriften lader jeg vejret passe sig selv i dette indlæg og starter med billeder af blomstrende træpæoner. Paeonia ostii Yachiyo tsubaki Et surbundsbed i forskellige rosa nuancer og i forskellig grad af udspring. Trillium har vi meget fornøjelse af om foråret. I år har jeg bare ikke  mønstret den energi, det kræver, at tage nogle anstændige billeder af de forskellige.  Mange af dem bøjer jo  blomsterne ned mod jorden. Frueskoen Gisela har efterhånden udviklet sig til en pænt stor gruppe. I ranunkelfamilien er der en del kønne varianter. De har det med at så sig selv for så pludseligt at forsvinde. Denne her er fra sidste år og har tilnavnet aconitifolius. To kæmper: parasolblad/astilboides tabularis og hosta Empress Wu. Storkenæb og bjerghulsvøb/ chaerophyllum hirsutum var roseum lyser godt op i solen. Sensommerbedet med tamarisk i forgrunden og nede ved jorden majrose/rosa pedulina pyrenaicum.  Kanelbusken sinocalycanthus x Hartlage Wine er utrol...

Vejret er usandsynligt flot for tiden. Solen skinner fra en blå himmel, lige det, jeg forbinder med ægte pinsevejr.  I går havde vi nogle småprojekter, vi skulle hjælpe hinanden med, men det greb om sig, og inden vi så os om, var det meste af dagen gået med fælles havesysler.  Uden for køkkenvinduet er der et surbundsbed med småplanter, som var vokset ind i hinanden, bl.a. rhododendron campylogynum black. Dem fik vi rokeret omkring. I det samme bed vokser en stor gruppe plettet gøgeurt og en anemone trullifolia. Træpæonerne blomstrer stadigvæk, og i dag et der to nye i pink og lilla og endnu en klassisk rockii. Yashiyo tsubaki ostii Paeonia emodi er en staudepæon og smuk i al sin enkelhed. Forskellige småting Clematis coactilis  cypripedium Gisela oxalis enneaphylla ione hecker en blomst i rhododendron insigne De planter, jeg har vist indtil nu, er vel allesammen forholdsvis forædlede. Derfor slutter jeg af med billeder fra områder, hvor naturen selv har bestemt,  hv...

En strid vind fra sydøst fik rigtigt duetræets blomster til at blafre i går, og de første er også allerede faldet ned. I sådan et vejr, forstår man udmærket, at englænderne kalder det et handkerchief tree. Vi haveejere foretrækker selvfølgelig langt solskin frem for regnvejr , og en kæmpebonus er, at sneglene har trukket sig tilbage. Mens jeg i sidste uge var oppe på at klippe et par hundrede om dagen, er vi nu nede på omkring ti, og de gemmer sig oven i købet under nogle gummimåtter, vi har lagt ud i yderkanten af matriklen, hvor sneglene især florerer. Selvom varme og solskin gør godt, har vi dog de seneste dage noteret os, at flere planter allerede er begyndt at hænge op på dagen og vise tydelige tegn på vandmangel. Alting går så lynende stærkt i år. Træpæonerne er begyndt at springe ud. Hvis det varme solskinsvejr fortsætter, får deres blomstring hurtigt ende. Hjultræet/ trochodendron aralioides blomstrer også. Om man bedst kan lide de grønne blomster eller den mere kulørte knop, e...

Maj 2023 oplever jeg som helt forrygende, selvom vi indtil i dag har gået og jamret over tørken. Sidste år ved samme tid humpede jeg stadigvæk rundt med eftervirkningerne fra en brækket ankel. Måske er det derfor, jeg oplever maj i år som noget helt specielt. Collagen herover viser de træpæoner, der lige er sprunget ud. Pæoner har altid været en af mine favoritter, og jeg har jævnligt prøvet at frøforme forskellige slags staudepæoner. Træpæonerne er desværre nogle af de planter, som ikke er kommet alt for godt igennem vinteren, og derfor kan de på ingen måde kaldes blomsterrige. Heldigvis er den enkelte blomst smuk i mine øjne både i en helt enkelt version og i mere eller mindre fyldte versioner. Ostii, den lilla forneden, blomstrer for første gang. Hvilken skønhed! Den flotteste pæon som plante er uden tvivl staudepæonen emodi, som faktisk er et vellykket resultat af mine frøeksperimenter. Hurra, frueskoen Gisela, som jeg købte tilbage i 2020, har hvert år fordoblet sin vækst og er, n...