hortofilia

 Der blev både varslet om tordenvejr og skybrud; men hvad fik vi? Elendige 4,5mm på flere dage. Et skybrud kan vi sagtens undvære, men 20mm stille, silende regn ville vi tage imod med kyshånd. I morgen meldes der om 14,6mm, men det vil jeg se, før jeg tror på det. Når man går tæt på blomsterne, forundres man tit over de utroligt mange smukke detaljer, selv ganske små blomster kan opvise, og en af de allersmukkeste er i mine øjne  stjerneskærm/ astrantia. Det glæder mig at se, at den efterhånden bliver brugt som afskårne blomster i blomsterforretninger. Pæonsæsonen er i grunden lang. Den første knop dukkede op allerede i februar her hos os,  og silkepæonerne er ikke engang begyndt at blomstre endnu. Lige nu kan vi nyde synet af nogle enkle staudepæoner og to-tre itoh hybrider samt en enkelt træpæon. Valmuen Patty's Plum og soløjetræet cistus kan også være med, når det handler om drama. Soløje/ helianthemum the Bride kan på den anden side ikke prale af drama og finurlige de...

Sådan en overskrift kan muligvis få potentielle læsere til at løbe skrigende væk fra bloggen,  men det var nu engang det, der sagde mig mest i  dag 😊 Stewartia blomstrede næsten ikke sidste år, så jeg blev helt bekymret for, om der var noget galt med træet. Så meget desto større er min glæde ved at se, hvor overdådigt det blomstrer i år. Stewartia serrata Er den ikke lækker, denne podophyllum aurantiocaule? Den dukker hvert år op så sent, at jeg når at frygte, at den er gået ud. I mine øjne udstråler den i den grad, at den stammer fra Asien, nærmere bestemt Tibet og Kina, hvor den vokser under gran- og fyrretræer. Spotty Dotty er med afstand vores mest livskraftige fodblad, som vi har flere kvadratmeter af forskellige steder i den skyggefulde del af haven. Den mørkerøde blomst er nemlig ikke kun til pynt, men leverer masser af spiredygtige frø. Podophyllum versipelle har haft en hård vintersæson, ser det ud til, for den er ikke nær så stor og flot, som den plejer. The Preside...