Opslag

Viser opslag med etiketten lobelia compton Pink

På tærsklen til august

Billede
Tiden iler, og haven har fået sit sensommerpræg med frøstande og visne blade og en køkkenhave, hvor det er slut for en del afgrøder. På gårdspladsen gælder det udpræget rypelyngen/drys octopetala og dens nuttede frøstande. Det er et lækkert bunddække til tør og veldrænet jord. På nærbilledet kan man se den kønne blomst og de skinnende mørke og stedsegrønne blade. Det eneste minus er, at alle de aflæggere, jeg har givet væk, ikke har overlevet. Den lyserøde sedum giver rypelyngen kamp til stregen og har oven i købet sået sig selv i bunden af Sørens betonblad.   I det forrige indlæg kommenterede Ulla min "mani" med at plante klematis alle vegne -og  jo mindre blomster jo bedre Det vil jeg godt køre lidt videre med.  Den første, jeg viser, har lige nu to blomster, som rager ud fra det rosenstativ, den er plantet hos, så man får en behagelig overraskelse, når man går forbi.  Clematis crispa nicci Clematis viticella  purpurea plena elegant De andre to står henholdsvi...

Augustmotiver

Billede
Noget af det første, der møder eventuelle gæster her på matriklen, er magnolia grandiflora Maryland, som lige nu har gang i sin typiske spredte blomstring. Spredt blomstring er også karakteristisk for åkandemagnoliaen, hvis blomst hænger, mens grandiflorablomsten ligger som en skål. Inde i haven har den opstammede Goliath gang i det samme stunt. Her må vi nøjes med at nyde blomsterne på afstand og nedefra. De næste billeder viser motiver, jeg kan  kigge ud på fra min yndlingsstol i køkkenet. Det er liljen Black Beauty foran en hvid violfrøstjerne, en kombination af  en rød salvie og høstanemone sammen med echinacea Pretty Parasols og endelig lobelia Compton Pink sammen med echinacea Fatal Attraction. Hot chocolate er startet på sin remontering og har skiftet alt sit løv ud. En anbefaling: Selvom nabodahliaen får bladene ødelagt af sneglebid, har jeg kun set en enkelt snegl i Labyrinth. En snegleresistent dahlia er da noget af en sensation 👍 Viticella klematis er blandt mine f...

Fra en vindblæst have

Billede
Heldigvis har vi læ fra alle fire verdenshjørner, så blæsten opleves for det meste som en susen uden for haven. Alligevel har den lynhurtigt fået et forblæst udseende med blade og frugt i græsset, og en halvstor gren fra hjertetræet er faldet ned og har væltet den hvide violfrøstjerne, hvis flotte statur jeg ellers var så stolt af. De højeste dahliaer har også fået blæsten at føle; men det er jo småting.  Blommerne sad øverst oppe i træerne og udbyttet i år er ikke stort, så nu slipper Søren sikkert for at skulle op på stigen for at plukke dem ned. For mig er det "grøn" slik, der ligger i skålen. Ellers lægger jeg ud med rhododendron auriculatum og dens smukke og velduftende blomster. Den bringer mig en tur ned ad memory lane. Jeg købte den i tidernes morgen hos en spændende planteskole i Tånum i nærheden af Randers, som for længst er lukket. Den lå smukt på en skråning ned til en ådal, og en af dens specialiteter var træer med spændende bark og efterårsløv. Ejeren var fuldt ...

En ny måned

Billede
Så gik juli måned, og skoleferien nærmer sig sin afslutning.  Vi oplevede allesammen nogle dage med ekstrem varme, og i store dele af landet  har der desuden været tørke, og nogle steder er der det vel stadigvæk.  Vi har derimod været heldige at få  den gennemsnitlige mængde regn for juli, så selvom vi har måttet vande nogle steder i haven, er den ikke brændt af. I eftermiddag har vi fået 12mm, så i aften er der nok dømt sneglejagt. Næsten midt i haven op til terrassen ligger dette runde bed, som vi kigger ud på fra køkkenet. Derfor prøver vi at have noget interessant at kigge ud på hele året, og lige nu er der to stauder, som jeg gerne vil fremhæve. Den ene er en rosa lobelia (Compton Pink), som forunderligt nok har overvintret i bedet. Den anden er en indianermynte med tilnavnet Crazy Fortune. Brogetbladede planter varierer meget i kvalitet for mig at se, og denne her synes jeg hører til i den gode ende af skalaen. Anemonopsis flore plenos runde knopper og små hæng...