hortofilia

  Selvom vi har haft en del blæsevejr i den forløbne uge, og mange blade nu ligger på jorden og i græsset, er der stadigvæk også planter, som har udviklet deres efterårsfarver. På gårdspladsen er det tulipantræet, som lyser op både i solskin og gråvejr, mens tempeltræet ved siden af nu står med bare grene i en fodpose af  gyldne blade. I haven er det troldellen/ fothergilla, der har overtaget stafetten. I skovhaven er det det store bøgetræ og og ved foden af det en kornel, som egentlig er plantet for at dens grene skal give noget farve om vinteren; men den er da også fin i sit efterårsantræk. I foråret var der et hav af staudeagtig pengeurt i skovhaven. De fleste har jeg rykket op, for at de ikke skulle så sig overalt. Derfor er der kun et enkelt område med deres flotte frøstande. I køkkenhaven har den bregnebladede bøg også udviklet efterårsfarver. Den ser lidt pudsig ud med sin glorie af tørre grenspidser. Også i køkkenhaven har vi fundet plads til nærmest et lille krat af g...

Der er vist generel enighed om, at oktober i år har været usædvanligt flot, når det handler om løvet.  Nu begynder de flotte farver dog så småt at forsvinde, og den næste store opgave bliver at få de visne blade anbragt der, hvor man synes de gør bedst gavn. Jeg venter lidt endnu, indtil de sidste blade er faldet af.  Mit første billede er fra skovhaven, hvor flisgangene er helt skjult under de nedfaldne blade. De følgende billeder viser det lille arboret på gårdspladsen. Hovedaktørerne er ginkgo biloba og tulipantræet/liriodendron tulipifera. Det er ikke mindst de flotte bladformer, der, gør de to træer til noget specielt. Også fligetbladet tørstetræ/rhamnus frangula 'Asplenifolia'  kan være med, når det handler om bladformer. Cryptomeria japonica rasen får man først rigtigt øje på, når de løvfældende træer har smidt bladene. Da den var ny, skulle den have en støttepind for ikke at dratte omkuld. I dag har den en betydeligt fastere rygrad. Den bliver flottere og flottere...

I torsdags havde vi for første gang nogensinde besøg af en haveforening. Især jeg er nok en meget privat person, så det krævede en vis overvindelse at tage skridtet. Vi var på forhånd blevet advaret om, at morsingboere ikke ynder at bevæge sig uden for øen, så vi blev derfor superoverraskede, da det væltede ind med biler. Vi tror, der alt i alt kom omkring 50 haveinteresserede gæster. Indlægget i dag har jeg bygget op over nogle af de planter og andre ting, som vi fik flest forespørgsler om og kommentarer til. hot chocolate Der var mange, som ville vide, hvordan vi behandler vores roser, som sandt at sige står utroligt godt i år - det gør nu de vist også alle andre steder. De har ikke fået særbehandling - npk to gange indtil nu, men de har ikke på noget tidspunkt manglet vand. Hot chocolate tror jeg var et nyt bekendtskab for mange, og St. Swithuns navn blev skrevet op på en del lapper papir. Den plante, jeg fik flest forespørgsler på, var dog med afstand det lille træ med...

Styrax japonica evening light / japansk sneklokke er på sin allerhøjste blomstring i disse dage. Det er et vidunderligt træ, hvor de nye blade er bordeauxfarvede og skinnende og danner en flatterende baggrund for de hvide blomster. Især de små humlebier er helt vilde med blomsterne. I år er træet så højt, at man kan stå under det og kigge op i blomsterfloret. Spørg mig ikke, hvor gammelt det er, for det kan jeg ikke svare på. Det andet træ er tulipantræet, altså det rigtige tulipantræ/  Liriodendron tulipifera og ikke en magnolia.  I går, da vi havde stået og nydt synet af styraxen og vendte blikket over på tulipantræet, opdagede Søren til stor jubel denne gule blomst højt oppe i træet, den første blomst nogensinde. Sådan et stort træ burde da kunne levere flere blomster, så nu går vi og holder skarpt øje med det. Begge træerne står i græsplænen på gårdspladsen. Størrelsesforholdene ses tydeligt på det næste billede, som er taget oppe fra ba...