Opslag

Viser opslag med etiketten lunaria

løst og fast fra den sidste dag i april

Billede
Det kan godt være svært at følge med billedmæssigt med udviklingen i haven i disse dage. Jeg starter alligevel med genvalg til den sartgule pulsatilla albana lutea, for de to planter i spaltebedet har vist sig at være forskellige.  Blomsterne på den til højre er mindre med mere afrundede kronblade og har en mørk skygge på ydersiden. Nu har jeg undersøgt sagen og er nået frem til at den til højre er den rigtige, mens den til venstre  formentligt er en variant, der hedder pulsatilla alpina apiifolia. Den slags nørderi er jeg bare vild med, selvom mine læsere sikkert ikke er det. De næste billeder er fra skovhaven. Først en mørk glaucidium og trillium vaseyi. Dernæst to billeder af den anden runding, hvor bunddækket består af en mørkerød småhjerte og den brogetbladede kærmindesøster/ brunnera mac. Jack frost. Den gule busk der er ved at springe ud, er weigela middendorffiana. Og den højere, blomstrende staude er vedvarende måneskulpe/ lunaria re...

skuddagen

Billede
- er et ekstra indlæg værd, især i betragtning af  morgenens rimsmykkede planter. Stjernemagnolia Thalictrum splendide og glasbær        Helleborus x ericsmithii pink frost købte jeg for 2 år siden som en krukkeplante, og imod forventning trives den strålende plantet ud i haven. Den var nemlig helt sikkert drevet frem for at lokke "suckere" som mig til at falde for den. Frøplante Smukke blade på trillium og staudepengeblomst/lunaria rediviva Den hvide peberbusk synes ikke, den har været på bloggen længe.

et overflødighedshorn

Billede
- sådan oplever jeg haven lige nu og mener bestemt også, det er den følelse jeg støder på, når jeg læser andres blog. Genkendelsens glæde er stor, når forårsfavoritterne dukker op, f.eks. den gule anemone obtusiloba, og pink trillium erectum. En anden favorit er ranzania japonica, som bare er forbandet svær at fotografere. Til gengæld tror jeg, den har sået sig selv. Det er også blevet tid for pengeurt. Her er min favorit  den staudeagtige lunaria rediviva tæt fulgt af den blå med tilnavnet Corfu blue. I år lægger vores lyserøde kamelia op til en overdådig blomstring  - den er plantet ud i haven og har overhovedet ikke været vinterbeskyttet i år. Den røde blomstrer stadigvæk flittigt og virker upåvirket af at være blevet flyttet fra det lune drivhus ud i nattekulden.   Sørens favoritplante for tiden (bortset fra de nye kartofler og salat under plastik)  er rh. silver viking. Jeg tror ikke, den har haft sådan en fin blomstring fø...

forårsfornemmelser

Billede
 - kunne man godt opleve i dag med milde temperaturer og meget diskret regnvejr. Det eneste, der manglede, var solen. Her kommer årets allerførste pæonknop  i veitchii woodwardii. Hele herligheden måler max 4 cm i diameter. På staudefronten begynder der også at ske en lillebitte smule. Her er 3 primulaer, lungeurt, lunaria i knop og pachyphragma macrophyllum, som ikke har noget dansk navn. Den lille iris plejer at gå ud for mig, så det glæder mig at se, at der er endnu flere blomster på vej. Hvad påskeklokkerne angår, er det altid spændende at sammenligne frøplanterne med moderplanten. Ingen af frøplanterne er identisk med moderplanten herover, og indbyrdes er der også forskelle, bl.a. i farven på blomsterknopperne.Den første har rosa knopper og et sart rosa skær på kronbladene, mens den sidstes knopper grøngule, og kronbladene kun er hvide. Til gengæld danner prikkerne et mere regelmæssigt mønster. Nu vi er ved påskeklokkerne, så kommer her en plante,...

det kan ikke nytte noget

Billede
Billeder må der tages, selvom lyset svigter, og resultatet bliver lidt grynet. Gentagelser kommer der også. Efterårsstenbræk, rehmannia og helleborus argutifolius.   Liljen black beauty danner en interessant struktur.  Hydrangea mac. mirai startede sin blomstring sidst i maj og har en enkelt friske blomster endnu, selvom farven er blegnet en smule. Viburnum farreri december dwarf er ret uskarp i forhold til sine omgivelser. Blomsterne afslører, at det er en dværgkejserbusk. Aster tataricus jindai springer først ud i disse dage. Knopperne er i grunden mere raffinerede end blomsterne.   Sølvaks har en flot genblomstring. Den kunne være flot iført rimfrost. En forkølet hvid pulsatilla og den allerførste blomst i den hvide peberbusk. Blade på rhododendron everred og gul azalea. Frøstande på lunaria rediviva