hortofilia

Jo, det lyder som blæst, der suser, visne blade, der rasler, mørke aftener og ild i brændeovnen. Lidt vemodigt måske, men også meget hyggeligt. Blødt - både visuelt og taktilt - beskriver det første billede, mens skarpt er mere rammende for det næste. Som altid har Rhapsody in Blue en sen blomstring på sine lange stilke. I baggrunden ses ildløn/ acer ginnala, som er mere pink end ildrød i mine øjne. Nu er det snart ved at være for koldt til at sidde og hygge på de hvide stole. Frøstande hører efteråret til, her er det leopardblomst/belamcanda og død mands fingre/ decaisnea. Pileurterne begyndte på et tidspunkt at blive mærket af tørken, men er ligesom kvikket op efter regnen, i hvert fald hvad blomsterne angår. Vi diskuterer, om den store gren på æbletræet skal saves af. Set fra denne vinkel må svaret blive ja. Det skal siges, at de usædvanligt mange æbler i år har fået grenen til at hælde ekstra meget. Lørdag morgen tog jeg ...

har jeg været mere eller mindre ukampdygtig og bloginaktiv pga influenza, og også i dag river det i halsen, når jeg lister rundt i haven i den råkolde blæst. Søren har nærmest hostet uden ophør de sidste 3 døgn, så denne camelia er købt som en lille opkvikker til os begge to. Inde fra det lune køkken kan vi glæde os over den hvide peberbusk, som næsten har samme farveholdning som cameliaen. Det har denne helleborus vel næsten også. I modsætning til denne mørke skønhed, hvis nye blade er så iøjnefaldende i modlys. Picotee typerne er nu også fine. Rhododendron dauricum er så godt som sprunget ud. Vi har i grunden en del forskellige krokus. Mon ikke de krydser sig flittigt? Dens -canis mørk lærkespore snepryd cyclamen coum fritillaria pudica, som trænger til at få pudset vinduer.

I dag havde jeg et ærinde i den lokale XL butik, og på vejen ind kastede jeg et blik på deres stativ med løg og knolde og faldt over gladiolus byzanthinus.  Det er en vildart, som har mindre blomster end de forædlede  typer, og som derfor ser meget mere naturlig og graciøs  ud. Den beskrives som forholdsvis hårdfør, hvorfor jeg et par gange har lagt løgene i haven om efteråret samtidig med tulipaner og andre løgplanter, men desværre uden at de har overlevet vinteren. Derfor vil jeg plante dem i en potte denne gang. På min jagt efter et godt billede (det herover, dog af en anden vildart ved navn imbricatus) endte jeg på denne  blog , hvor det aktuelle og meget spændende  indlæg handler om "dated gardening and garden plants", altså planter og havestil, som opleves som umoderne og ikke længere friske, og bloggeren overvejer om f.eks.  gladiolus (bloggerens eksempel) kan genopfriskes og bruges på en ny og moderne måde. Det satte gang i en længere d...

Dette W C Fields citat rammer plet om dagen i dag. Derfor starter jeg inden døre med en krans, som jeg bandt i fredags, hvor vi havde gæster. Mine adventskranse- arrangementer plejer at ende som et forfærdeligt rod med 4 lys, der stritter i alle 4 verdenshjørner, men jeg håber denne krans kan redde mig i år.  Oxalis versicolor, som er en vinterblomstrende knoldplante fra Sydafrika, står på bryggersbordet for ikke at få det for varmt og er så småt ved at starte på sin blomstring. Blomsterne er simpelthen så nuttede, især lige før de springer helt ud. Desværre kan jeg ikke tage et ordenligt billede af dem i denne mørke tid, så det næste er lånt fra gapphotos. Ud kom jeg da, og min opgave var at finde nyudsprungne planter. Jeg fandt to - en hvid lyng og en peberbusk. En lav berberis (thunbergii smaragd) står med sin fine løvfarve endnu, mens fuglene har taget bærrene. Alpeviolernes blade skinner af regnen. Boiken æbletræet er en fo...

Der er ingen ende på, hvor mange skadedyr man kan blive belemret med. Vi skal dog bestemt ikke klage; men i dag da jeg løftede skørterne op på denne bregne, åbenbarede der sig to store friske huller i jorden. Søren tror, synderne er mus og lagde straks fristende røde musekorn ud. Det er et rent slaraffenland, musene har fundet, nemlig en lille stenhøj, hvor jeg fortrinsvis har knolde og løg af fritillarier og botaniske tulipaner - guf for en sulten mus.Desuden er der bregner og små bispehuer og andre småstauder, som forlængst er visnet væk. "Det et ikke til at se det osv"; men der er to sytrådtynde stængler i denne potte af tropaeolum azureum, som startede på samme måde sidste år, men så opgav ånden og gik i dvale i stedet for at udvikle blomster. Denne adfærd kan den finde på at gentage flere år i træk. Det er med andre ord uheldigvis en såre lunefuld plante; men blomsterne er bestemt værd at vente på ( netbillede ). Trælupinen...

- fejrede vi herhjemme i haven med livlig aktivitet. Der blev flyttet, plantet om og ud og  smidt væk, og regnvandsbeholderen løb tør for første gang i år. Den hvide anemonopsis sprang også ud. Den er nuttet; men jeg ved såmænd ikke, om den er smukkere end den "almindelige". På min vej til og fra den gamle mødding, nu "materielgård", kom jeg forbi denne søde lille blomst. Mon ikke det er en dobbelt matrem? Sommerfuglene havde også travlt. Mon disse frøstande kan holde til jul, hvis de får en omgang elefanthud? Stewartia er ved at få efterårsfarver på blade og frøstande. På det næste billede kan man se de gamle frøstande fra sidste år. Rosen sweet pretty lever op til sit navn. Selv frøstandene er dekorative.