hortofilia

Søren og jeg er ikke enige om, hvor velsete klokkescilla eller havehyacinter, som de kaldes heromkring, er. Han synes, de er så smukke, mens jeg mere fokuserer på, hvor uhæmmet de breder sig. Og det gælder både de blå og de hvide.   Det samme gælder i øvrigt også de kønne, fyldte anemoner. Vejret er bestemt ikke noget at råbe hurra for for tiden; men trillium vaseyi og grandiflorum trives i det våde og kølige vejr. Denne iris har Søren reddet fra kompostdøden og plantet ud i køkkenhaven  - i dag kan jeg ikke huske, hvad jeg syntes, der var galt med den. Paeonia mlokosevitchii og steveniana er tydeligvis i familie.   Ranunkelblomster er så nuttede. Det er skovfogedtræet også. Weigela middendorfiana  Til sidst en lidt speciel nyanskaffelse: syneilesis aconitifolia med skæg på toppen.

I hvert fald blomstrer den lille høstblomme, som hedder acis autumnalis på latin, og også blågræs sesleria autumnalis står med sine upåfaldende, hvide aks.       Det er imidlertid til efteråret, at denne græsplante virkelig kommer til sin ret, for da skifter den farve og bliver næsten lysende gulgrøn og holder farven henover vinteren. Farven kan ses på det følgende, efterhånden velkendte billede fra Piet Oudolfs fantastiske Lurie Garden Millenium Park, Chicago.     http://photobotanic.photoshelter.com/image/I0000KCJvCAKCGWA Jeg fremturer med mine codonopsis, denne gang den hvide Himal Snow. En anden hvid blomst, der lige er sprunget ud og frisk af morgendug, er liljen Casablanca. Den bliver sommerens sidste; men så har vi også haft liljer i blomst siden  30. maj . Det har været muligt, fordi nogle af dem står i potter. Conca d'or har blomstret i lang tid og er i grunden en fin lilje; men jeg har fået den placeret det fork...

er sprunget ud på en opstammet Leonardo da Vinci, som har overvintret i drivhuset. Har I checket jeres pilebladet pære? Vores viste sig i går at have de fineste blomster. Nu blomstrer også en hvid dværgakeleje, som jeg såede sidste år. Forhåbentligt sår den ikke sig selv alt for vildt.                                              En lille løgplante er også sprunget ud. Den hedder leucojum nicaense og er i familie med dorothealilje og sommerhvidblomme, men meget mere spinkel.                               Denne smukke fyldte blomst tilhører en kvæde købt i Lønbæk planteskole. Meconopsis cookei går til den. Den blomstrende plante bagved er en lav, stedsegrøn busk, som hedder Phylliopsis Askival I et andet bed står Phylliopsis 'Pinocchio', der har længere stæ...

Efter en lille uge med halsbetændelse vovede jeg mig udenfor i dag i det skønne vejr; men det strålende solskin og biernes delikate summen (noget mere delikat end min idelige snøften) var næsten for meget for mine medtagne øjne og ører. Det første, jeg bemærkede, var de første udsprungne blomster i himmelblå lungeurt, som er en herlig og pålidelig forårsstaude. Disse krokus har boet i haven i længere tid, end jeg har, hvilket efterhånden ikke siger så lidt.  Skuddene herunder er jeg næsten sikker på stammer fra den kvan, som hedder angelica sylvestris  vicar´s mead. Den såede jeg nemlig i 2011 og plantede ud i staudebedet sidste år, og den beskrives undertiden som en "short-lived perennial", så den kunne godt med lidt held dukke op igen i år. Alligevel har jeg fremtidssikret den ved at så frø - og det ER vicar´s mead herunder, selvom frøplanterne er grønne. Så vidt jeg husker, bliver planten først rød det andet år. Erantisbedet tog jeg også et b...

Kloge folk hævder, at man ikke skal forvente blomster i de tidlige dværgtulipaner på andet år, fordi de har været drevet frem.  Derfor valgte jeg den hurtige løsning i efteråret, kylede  dem i en potte og lod dem passe sig selv i drivhuset, og se nu her. Der er allerede knopper i rigtig mange af dem. Sidst i januar købte jeg nogle crocus romance og iris danfordiae meget billigt, og i dag er de begyndt at springe ud i drivhuset. Det må siges at være en hurtig udvikling. Krokusblomsten er sartgul udvendig, så man bliver overrasket over dens smørgule farve, når den springer ud. Nettogul eller ej, iris danfordiae er et lille kunstværk. I  stalden trives geranium maderense fantastisk godt trods den lave temperatur. Det er en pudsig vækstform, den har, med blade, som med alderen vender nedad, og stammen, som bliver længere og længere. Kleopatras nål trives også fint i kulden derude. Den knop ser potent ud. Hver eneste dag bærer jeg troligt de...