hortofilia

Jeg har ikke tal på, hvor mange trillebørfulde af nedfaldsæbler der er blevet kørt væk; men nu får de sidste lov til at blive liggende som et tagselvbord til fuglene, og det forstår de at værdsætte. Boikentræet har et reservelager, som formentlig vil blive hængende et stykke ind i det nye år. I dag var der stadigvæk flotte roser. Først er der to billeder af Eden og et enkelt af  Penny Lane og Ghislaine de Feligonde. Her kommer to af Leonardo da Vinci og et af Troika og Pat Austin.  Mozart har det som en fisk i vandet her sidst i november, selvom der måske er knap så meget pink på blomsterne som i højsommeren Hvornår er en hortensia i grunden afblomstret? Det må den da være her sidst i november, men det synes jeg alligevel ikke man kan sige om denne her. Så er det noget mere tydeligt hos den næste. Bøgehækken danner baggrund for bedene, som jeg ikke har travlt med at rydde op i, men trækker samtidig blikket til sig, sikkert fordi den er s...

Kl. ni torsdag formiddag tog jeg et billede af tempeltræet, fordi det havde stået imponerende længe med sit gyldne løv. Lidt i tolv kiggede jeg tilfældigvis ud af stuevinduet, og da så træet helt anderledes ud - så hurtigt kan det gå, når blæsten rigtig tager fat.                     Clematis petit faucon, som kun bliver en meter høj, har gang i en lille genblomstring. Det slog mig, da jeg så billedet, at blomstens kronblade har samme facon som bladene på den kristtjørn, den holder til i. Alissar, Princess of Phoenicia har ikke blomstret voldsomt i år, men har sandt at sige også haft hård konkurrence fra nogle nærgående dahlier. Louise Odier er efter min mening en af de smukkeste, pink roser, der findes. Hjerteglød er et særdeles velegnet navn til disanthus cercidifolius. For 14 dage siden viste jeg den brogetbladede version. Dengang havde vi lige flyttet rundt på den grønbladede, og dens løv (den smule, der sad...

Selvom jeg personligt er mere plantenørd end havenørd, interesserer jeg mig selvfølgelig for, hvordan vi indretter haven, og har i den senere tid især haft fokus på forholdet mellem lige linjer og bløde buer eller formel og uformel havestil. Det er der skrevet meget mere eller mindre fornuftigt om. Et ganske fornuftigt synspunkt er, at man bør tage udgangspunkt i boligen.  Da vi bor på en typisk firlænget landejendom omkranset af et læbælte på alle fire sider, er  det nærmest uundgåeligt, at det er de lige linjer, der dominerer vores haveanlæg. Se f.eks. de lange kig ude fra læhegnet herunder.                           Inde i haven er jeg overbevist om, at vores bøgehække med de lange lige linjer har stor betydning for haveoplevelsen. Da de store, gamle elmetræer blev syge og begyndte at gå ud, fik vi det rektangulære område indrettet som en skovhave med hække på de tre sider og indkørslen på ...

Sneen måtte gerne være blevet liggende i februar, men på den anden side er det opløftende at kunne se blomster og andre forårstegn på den daglige rundtur. Vinteradonis er nok min favorit i denne tid. Rådyrene holder til ude i læhegnet, men har alligevel skånet vores troldnød, som nok snart vil blomstre af. Tænk at blomstre af i februar.   I indkørslen vil det snart vrimle med erantis og vintergækker, hvis altså bare solen ville blive mere stabil. Roser i februar kan jeg ikke huske at have set før - de er da også mere kuriøse end kønne.   De fleste helleborusblomster, der har haft næsen oppe i frost- og blæsevejret, ser ret så sølle ud. Heldigvis er der mange friske knopper på vej. Apropos helleborus så faldt jeg for en fyldt julerose i går, helleborus niger snow frills. Orientalishy-briderne findes jo i alle mulige fyldte varianter, men dette her er den første fyldte julerose, jeg har set.   Frill betyder flæse eller kruset pibestr...