Opslag

Viser opslag med etiketten krokus

ægte forårsvejr

Billede
Måske fik vi det vejr i dag, som mange andre nød i går, med stille vejr, sol, høj himmel og varme i luften. Det nye løv hos floks og mørkbladet ligularie fangede også solen. Påskeklokker bliver jeg nok ved med at vise længe endnu. Jeg prøvede løseligt at tælle dem i dag og talte til omkring 50.

oktoberweekend

Billede
Søren har benyttet det fine oktobervejr til at plukke et par kassefulde af Ingrid Marie æbler. De sidder temmelig højt oppe, og jeg skulle ikke nyde noget af at klatre op på den stige. Så imens holdt jeg mig ved jorden og ryddede op i et nærliggende bed, hvor dicentra scandens viste sig at blomstre i fuldt flor.  Roserne remonterer nærmest på skift. I dag er det Augusta Luise og Mozart. Dagliljen blue sheen remonterer også - i en meget afdæmpet version. Et kig til terrassen Dahliaen classic swanlake er elsket af sommerfugle og utrolig frodig. Jeg opdagede for sent, hvor meget den faktisk breder sig, og nu vil jeg knække stilkene, hvis jeg forsøger at binde den op. Høstkrokusserne lyser blåt op  i denne tid. Den gule fætter her ligner også en krokus, men har navnet sternbergia. Saxifraga grisebachii fotograferet ovenfra - ligner grangiveligt siamesiske tvillinger.

sol og blomster

Billede
Selvom vi har haft den flotteste solskinsdag, vil jeg starte i drivhuset. Her har jeg nusset om clematis winter beauty hele vinteren og omhyggeligt fjernet blade, som havde den mindste antydning af skimmel, og nu står den med 4 smukke blomster.                         Cyclamen coum dusky maid har jeg selv sået, og så er det altid spændende, hvordan de falder ud. Blomsten ser rigtig nok ud, men bladene burde være mere grå - bliver det måske. Picotee helleborus er meget karakterisktisk med tydelige årer og farvet rand. Jeg har også handlet med Spiren, dog ikke helleborus, men en heksekost, som har figureret i min lille bog med ønsker i lang tid.                Krokus har jeg ikke kastet mit samlergen over - endnu; men de er da nogle utroligt glade blomster. To nuttede vintergækker fra sandbedet   Mahogniblomsterne er også gode til at fange solen o...